Punkttælling endnu engang!

Denne opfordring med endnu et vigtigt formål.

Hvert år ved denne tid melder årets punkttællinger sig endnu engang. For den sædvanlige og trofaste skare af punkttællere er der en forventning til årets tællinger og en glæde af den systematik og gentagelse, som punkttællinger udføres med.

Den netop forestående ”tidlige ynglefugletælling” foretages fra den 15. marts og efterfølges af den ”sene ynglefugletælling” fra den 1. maj

Punktællingers natur og formål er nok velkendt. Den er beskrevet tidligere under ”Nyheder” på DOF Vestjyllands hjemmeside fra marts 2024, hvilket henvises til for yderligere information.

Hermed skal punkttællingsprogrammet store vigtighed endnu engang fastslås. Optællingen af fugle er ved dets systematik og gentagelser den eneste tælleaktivitet, hvor bestandsudviklingen af landets fugle kan estimeres og hermed udtrykke hvordan vi forvalter fuglenes levesteder og vores forvaltning af naturen. Tallene benyttes udover af DOF, bl.a. i publikationerne "Tal om natur og miljø" fra Danmarks Statistik og "Miljøindikatorer" fra Miljøministeriet samt i Miljøstyrelsens rødliste over truede dyr og planter i Danmark. Desuden indgår data fra punkttællingerne i et fælleseuropæisk indeks, der udarbejdes for at beskrive og sammenligne bestandsudviklingen for de enkelte arter i forskellige områder af Europa. Henvisning: Punkttællinger fra DOF.

 


          Misteldrossel synger meget netop nu her efter ankomsten og derfor aktuel i forhold til "tidlig Ynglefugletælling"


Hertil kan tilføjes et nyt dokumentationskrav, som kun løses ved punkttællinger. Ifølge en netop vedtaget naturgenopretningsforordning i EU er Danmark anbragt i en gruppe af lande med en reduktion af agerlandets karakteristiske arter (20 stk.) på over 50 %. Her er Danmark forpligtiget til fra et index 100 for nuværende at kunne dokumentere et index 110 senest 2030, et index 120 i 2040 og et index 130 i 2050. Trendværdierne udtrykker den samlede bestandsændring i bestandsstørrelsen af de fugle, der indgår i landbrugsland, over denne årrække.

I en punkttælling indgår en bedømmelse af naturtyper og specifikt til ovenstående tællinger i agerlandet. Denne naturtyper indgår naturligt i eksisterende punkttælleruter, men ikke i særlig grad.

DOF og her DOF Vestjylland har brug for nye punktællere i det hele taget og i denne sammenhæng ruter med naturtypen agerland i et vist antal, eks. 3-4 punkter ud af 10. På vores hjemmeside under projekter/punkttællinger er betingelser og løsninger gennemgået i en power point. Det er let at komme i gang. Med den nye app til oprettelse, optællinger og indberetning af observationer er opgaven betydelig forenklet. 

På DOF basen er der rigtig mange, som indberetter fugleobservationer. De fuglekyndige er der og man får den tanke, at få af disse ture vil kunne konverteres til punkttælleruter et par gange om året samtidig med at få den bevidsthed at være en del af noget større.


Med venlig hilsen
Punkttællingskoordinator Agner Svenstrup