2024

Torsdag den 11. januar
Seniortur til Thorsminde

Ikke et eneste teleskop var fremme - mon ikke det er første gang i seniorturenes historie?
Jo for vejret tilsmilede ikke de 12 fremmødte ornitologer. Tågen hang som en tung dyne over vestkysten, og havde ikke til sinde at slippe sit tag overhovedet. Men der skal mere til at få vestjyske ornitologer til at slå op i banen.

Thorsminde m m 20240111 1
Thorsminde i tåge. Foto: Ingerid Elmquist

Det var så tåget, så fugle der lå ud over 70-100 m forsvandt ud i det grå. Det gav selvfølgelig sine begrænsninger i forhold til arter. Alt hvad der hidrørte under havfugle forblev derude! Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge og enkelte Svartbage dukkede af og til frem af disen. Sortgrå ryle og Skærpiber viste sig heller ikke på vores halsbrækkende vandring ud af den store isbelagte mole. Overtrækkende grågæs og kortnæbbede gæs kunne kun bestemmes ud fra deres ”snakken” over vores hoveder.
Men de ringe observationsforhold forhindrede ikke en entusiastisk stemning. Sande ornitter kan sagtens glædes over at obse på en ivrig flok af skovspurve, enkelte gråspurve og lyden fra en musvit. Ja helt opstemte blev vi over en meget frygtløs rødhals, der var meget interesseret i hvad vi var for nogle. Den vimsede rundt om os, så tæt, så vi næsten kunne røre ved den.
Den hårde frost havde lukket Nissum fjord med is, men ved slusen og kanalen var der frit vand, hvor en masse Store Skalleslugere, mindre flokke af Hvinænder og et par Skarver huserede. Ved isranden ud mod fjorden var der også lidt gråænder der bedst kunne identificeres på størrelse og lyd.

Thorsminde m m 20240111 3
Thorsminde i tåge. Foto: Ingerid Elmquist

På diget ud for havnen gjorde vi nogle yderligere forsøg på at få lukket nogle vadere ind i vores kikkerter. Pludselig gav det pote, Bjørn spottede en Sandløber og efterfølgende viste der sig et par stykker ved de store moleanlæg sammen med en strandskade. En Skærpiber viste sig også her kortvarigt.

Thorsminde m m 20240111 2
De seje deltagere i koldt og tåget vejr. Foto: Ingerid Elmquist

Vi havde brugt megen tid med at gå rundt på lokaliteten, og da tågen ikke lettede blev turen op af Bøvling Klit droppet. Lige da de fleste havde nået at takke af, viste de sortgrå ryler sig temmelig forsinket. For nu dukkede en enkelt op i disen nede i kystsikringen. Turlederens glædesudbrud fik ikke mindre en fjorten andre eksemplarer på vingerne, men de tog så kurs mod den næste kystsikring. De sidste tilbageværende ornitter fulgte efter, og der kunne vi så iagttage dem mellem sten og hav – men stadig indhyllet i tåge.

Kristian Tikjøb Olsen