2025

Torsdag 16. Januar
Seniortur til Thorsminde og Bøvling Klit
19 friske seniorer fra henholdsvis DOF og DN troppede op til en meget tåget fugletur i Thorsminde. Der var godt gang i vestenvinden med pæne bølger. Måske var der et havtræk, men vi kunne kun lige se ud over brændingen, og hvis vi gik for langt ud på molen, så ville det blive en meget våd omgang. Vi fik praktiseret lidt i at kigge på måger, og højdepunktet var nogle meget fine dværgmåger, der patruljerede rundt i havnen, af og til blot på 20-30 meters afstand.
En anden rigtig god oplevelse var 24 sortgrå ryler der hovedsageligt befandt sig yderst på den store sydlige mole. De havde travlt med at afsøge stenblokkene for føde. Af og til lettede de som en sværm, når en stor bølge slog imod molen. Helt tæt på fik vi ikke set den ellers meget tillidsfulde fugl.
Skærpibere glippede, der var nok for megen vind på molerne til dem. Ligeledes sandløbere og stenvendere.
Kratluskeri på sydsiden gav blot en Sjagger og ude på engene i syd var der lidt grågæs og fiskehejrer. I disen over vores hoveder kunne vi høre trækkende kortnæbbede gæs og bramgæs.
Fjorden og kanalen var næsten blæst for fugle. Lidt knopsvaner og en enkelt hvinand kunne det blive til, og mens vi ærgrede os over denne mangel, blev vi kompenseret med to trækkende blå kærhøge der fløj imod os.
Nord for Thorsminde stod der 700 Bramgæs som i skoperne blev skannet for eventuelle andre slags gæs, men det var en ren flok. I vandhuller langt ude var der lidt grågæs, sammen med nogle drilske lokænder. Men efter at have nærstuderet dem, var der en lille flok rigtige gråænder, tre gravænder, to knarænder og to krikænder og endelig en sølvhejre langt ude. Rovfugle var der også, men igen noget ude i disen, en musvåge, en tårnfalk og to blå kærhøge.
En hurtig tur til havet gav 100 fouragerende sortænder og en enkelt rødstrubet lom.
Det blev til 26 arter på en tåget og blæsende dag. Fantastisk at så mange DOFere er med på at trodse et lidt træls vejr, og så med en god portion godt humør og entusiasme. Tak for det!

Kristian Tikjøb Olsen

 

Lørdag d. 11. januar kl. 09.00 - 12.00
Vinterfugle i Vestjylland
Med undertegnede som guide forsøgte vi atter at gennemføre denne tur, som historisk har været noget udfordret. Vi har været ramt af guide-afbud et år pga. sygdom, og vi har været ramt af mindre godt vejr, og vi har været ramt af et fremmøde på nul i 2024.
Jeg sad derfor fordybet i mørke tanker efter meget tidlig ankomst, som jeg har for vane. Ville der mon dukke gæster op? En enkelt gang var jeg ude af bilen og hørte de svage næb-klik fra en kaldende rødhals. Ydermere havde jeg glemt min mobiltelefon hjemme. Hvordan skulle det gå?
Min glæde var dog stor, da klokken nærmede sig ni, og vi uafhængigt af hinanden stod ud af vist fem biler, og mødtes om velkomst til turen. Jeg startede med, at aflyse gåturen senere på den lange sydmole, men til gengæld love, at vi undersøgte området ved nordmolen, hvor fine arter er set de sidste dage. Nu afgang med Bagges Dæmning; Guide plus fem deltagere.

Efter ankomst til den store surfer-p-plads i Sønderby, som området NV for fjorden der hedder, fik vi hurtigt tårnfalk og ringdue på kortet, og senere fiskehejre, bl.a. i Sønderbyområdet. Tre fasaner i rørskoven.  Da vi nærmede os Bagges Dæmning, meldte jeg ”sjagger hørt”, og heldigvis blev den set lidt efter. Jeg hørte også en grønirisk, men den står vist kun på min regning. Bomlærke og gulspurv kom på kortet i samme område.
Det viste sig, at Henrik R havde mulighed for indtastning online på dofbasen via telefon, som jeg jo selv ikke havde mulighed for. Det gav mig dog god taletid til den viden og de historier jeg nu engang har, og mens jeg snakkede opdagede Henrik R et par fine arter undervejs. Vi fik nu blishøne, knopsvane, sangsvane, hvinand, knarand, gråand, pibeand, lille skallesluger hun på kortet. I området sås også blå kærhøg og musvåge. Flokke af rastende stormmåger på isen, som var under dannelse i morgenkulden
MEN nu endnu en aflysning: Bekkasintram på nordbredden af øen på Bagges Dæmning er mulig i almindelig og lav vandstand i fjorden. Under de forhold dannes en mudret strandbred her, som tilgås ved bordebænkesættet på øen. Her er er næsten altid (mange) dobbeltbekkasin og jævnligt enkeltbekkasin. De arter skal man nok ikke regne med her i den høje sommer, i hvert fald ikke enkeltbekkasin, men hermed er tippet givet videre. I dag for høj vandstand. På vej tilbage i bilerne så vi fra broen, og på helt tæt hold, to knopsvaner forsøge, at bryde det nydannede tynde lag is, der dækkede noget af fjorden, for at svømme væk fra os. Spektakulært.
Tilbage ved surfer-p-plads forlod den første deltager gruppen; pligterne kaldte, men han var vist ganske fornøjet med det hidtidige.

I Hvide Sande tog vi kaffen, og deltager Susanne skal hædres ved at gøre det til en rigtig nytårskur med medbragt kransekage.
Vi gik ud langs hegn og bygning mod nordmolen, og så det fine par af sortbroget bynkefugl, som tidligere også er set af andre her. Nu blev så Henrik R hidkaldt af vigtige pligter og vi var så guide og tre deltagere tilbage. Skærpiber og snespurv svigtede i dette område, men straks skete der noget mere.
På stranden mellem den indre mellem/nordmole og den nordligste mole sad en enlig måge-spejder. Det var såmænd OA, det tjekkede de talrige måger på og ved nordmolen. Og ved hans hjælp fik et par stykker af os to adulte og en ung dværgmåge at se. Karisma. Vi kiggede i skoperne på begge sider af nordmolen efter sortgrå ryle, men ak!
På vejen tilbage til bilerne nævnte OA en husrødstjert, han havde set i området, den fik vi dog ikke. Ved bilerne forlod endnu en Henrik selskabet, men Eilif og Susanne og jeg ville så HURRA!, alligevel gå turen på sydmolen, især Eilif ville give sin fuglebog væk, bare for at se en sortgrå ryle.    

Vi parkerede herefter ved ”toilet-parkeringspladsen” ved sydmolen og startede gåturen på den vist 700 m. lange mole. På vej udad ser vi stor skallesluger hun, og en af de to tilbageværende deltagere får øje på små stillesiddende vist nok fugle på indersiden af nordmolen, som vi nu kan se ordentligt. Det bliver ikke nu her offentliggjort hvad vi var omkring af arter, men jeg havde dog forinden sagt, at det var i det område jeg sidst havde set sortgrå ryle i denne havn. Og nu siger Susanne så: ”de har røde ben”. Og således blev turen forløst. Vi gik til spidsen af sydmolen, hvor man kommer tæt på nordmolen og, viser det sig, 10 (ti) helt stillesiddende sortgrå ryle. De hvilede sig, rastede. Måske de også har været indblandet i en storm.

Tiden var nu overskredet, jeg forlod P-pladsen kl. 13.15.
Ca. 25 arter.
Og således er det muligt, at den årlige tur ”Vinterfugle i Vestjylland” overlever😊

Peter Leth Olsen