Viben er en kær forårsbebuder, som man kun kan blive glad af se på, når man måske i marts/april møder denne flotte vadefugl, som med sin finurlige og akrobatiske sangflugt på brede runde vinger flyver rundt over marker og enge og udstøde sin karakteristiske lyd: vuii-vuiip-vip-vip-euvii
Desværre har viben det ikke særlig godt i landbrugslandet og er gået meget tilbage over de seneste 30 – 40 år og har man Viber på sin marker, vil det være rigtig godt at vise lidt hensyn og passe på dem hvis muligt.
Viben vil gerne have sin rede ude i det åbne og meget gerne et godt stykke fra træer, så rovfugle og krager ikke kan sidde og spotte reden og derefter tømme den for æg. En af vibens store udfordringer er, at når den har lagt æg tager det 24 – 29 dage at udruge dem og det er lang tid i en periode af året, hvor landmanden skal have tilsået sine marker og vejret kan drille på mange måder og derved kommer viben ofte til at lægge om, hvis den får begyndt at lægge æg for tidligt, inden til såningen af den udvalgte mark. Sker det, ja så må vibeparret begynde forfra og så kommer der måske noget andet i vejen og ofte sker det at andet forsøg også mislykkes, så det er tit op ad bakke for Viben!
Men tilbage til overskriften og en landmands dilemma, når han dels gerne vil gøre noget for markens dyre- og fugleliv, men også har en forretning og i dette tilfælde lykkedes begge dele og dermed denne positive Vibe historie og en god oplevelse fortalt af Jens Simonsen, Sinding, som landmanden hedder.
Jens fortalte om dilemmaet på et fællesmøde mellem DOF-Vestjylland, DN-Herning og DN-Ikast hos HIL (Herning-Ikast Landboforening) 9. maj. Jens havde været ude på sin mark, som skulle fræses, men så var der Viber både her og der, så hvad gør man?
Synes det kunne være rigtig interessant at få at vide hvad Jens så gjorde og derfor aftalte vi at mødes ude ved marken med Viberne og det blev så 17. maj, men her var nogle af vibefamilierne allerede udvandret, men vi fik en snak og en tur med traktoren, så der var mulighed for at tage nogle fotos fra omtalte mark på vel omkring 4 hektar, hvor hele 5 Vibepar havde valgt at lægge deres rede i dette forår og det var helt sikker et godt sted at vælge, for alle 5 par fik udruget deres unger.
Og her kommer Jens´s fortælling:
Det gav mindst 17 – vibeunger i år. For 3 år siden 0.
Jeg er landmand og har en lavtliggende mark, hvor vi dyrker korn og græs. Forrige år opdagede jeg, at 2 vibehanner stod og holdt vagt omkring et gyllevognsspor, som var dannet året før. Jeg fandt ikke ud af, om de fik unger. Sidste år dukkede 3 par op på samme mark, som lå helt bar i marts, da viberne kom. Jeg valgte at lade såmaskinen køre uden om de rugende viber, som man kan komme helt tæt på med en traktor. De fik unger, men jeg fik dem ikke talt.
I år dukkede 5 par op. Jeg valgte igen i år at køre uden om det bare stykke jord. Det er helt tydeligt, at de vælger så lav vegetation som muligt til deres rede, - helst slet ingen vegetation.
Alle 5 par fik unger de første dage af maj. Jeg tror, ungerne blev udklækket samme dag. Mødrene stod pludselig en dag på marken, medens hannerne forsvarede territoriet for indflyvende krager. Jeg tog traktoren og kørte rundt mellem de 5 mødre. Ingen tog notits af traktoren, men det lykkedes mig at tælle 4 unger under de 3 mødre, 3 under den fjerde. Om der var 4 unger under den sidste, fik jeg ikke talt nøjagtigt, men unger var der. Allerede efter en uge løb ungerne rundt på marken. Få dage senere var de forsvundet sammen med deres forældre.
Hvad har jeg gjort som landmand?
Ikke andet end at køre udenom de rugende viber. Det har kostet mig manglende afgrøde på, hvad der svarer til en lille fodboldbane. Den vigtigste betingelse for succesen har været, at jeg har været opmærksom på, hvad der foregik på mine marker. Jeg har også set flaksende viber et andet sted men ikke fundet rugestedet.
En traktor er et unikt værktøj til at lave observationer i naturen. Jeg kan godt synes, at jeg ser for få harer, men når jeg så kører på markerne, ser jeg ganske mange, - langt flere end for år tilbage.
Sanglærker ser jeg en del af lette foran traktoren, men jeg hører dem ikke. Det skyldes vist min alder!
Agerhønsepar har jeg fulgt 2 af på i alt 50 hektar. Om de har fået kyllinger, ved jeg ikke.
Med venlig hilsen
en glad bondemand som ser langt mere liv i agerlandet, end man kan få indtryk af ved at læse dagspressen.
Jens Simonsen
Merrildvej 27
7400 Herning
Tak for din beretning Jens, det er rigtig positivt og dejligt at du passede på "dine Viber" og at der blev udruget så mange vibeunger på din mark og er rigtig glad for, at du ville fabrikere et skriv om dine oplevelser!
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har jo netop Viben i vores logo og har igennem mange år med foldere og samarbejder med landboforeninger opfordret til at gøre noget for/tage hensyn til Viben, hvis den vælger netop dine marker at yngle på.
Her link til et par foldere:
”Sådan hjælper landmanden Viben”
Og
”Fuglevenlig brak – en praksisnær guide”
Jens´s beretning viser at Viben fik ynglesucces på hans marker og ligeså fik han selv en god oplevelse, da han ”kørte rundt på marken” i traktoren og talte vibeunger først i maj ?
Håber flere får den oplevelse!
Lars HH
