Uge 15 er døbt til ”gåseugen” med foredrag og aktiviteter ved Nissum fjord – Kom og vær med!

Nissum fjord Naturpark har tilrettelagt et spændende program med fokus på gæs, dels i form af foredrag med gåseforsker Jesper Madsen, leder af Center for Adaptiv naturforvaltning ved Aarhus Universitet og dels en hel gåsedag – lørdag d. 15. april hvor der bydes på fugleture, foredrag og fortællinger. Foruden dette er der også udskrevet en konkurrence ”Årets Gåsefoto 2023”.

DOF-Vestjylland er også en del af gåseugen, idet Agner Svenstrup er guide på de 2 fugleture på ”Store Gåsedag 2023” ved Nissum fjord, en morgentur med start kl. 7.00 og en over middagstur med start kl. 13.00 - hele aktivitetsprogrammet fabrikeret af Nissum fjord Naturpark kan ses herunder, så få sat X i kalenderen:

 

Gåseforedrag – 13 april

 Tildmelding til Rebecca Nordbo

 

Store Gåsedag – 15 april

Kom med til Store Gåsedag d. 15. april ved Naturparkcentret i Bøvlingbjerg. Hele dagen er der sjove aktiviteter for børn og voksne. Det er gratis at deltage.

Kom med på guidet gåse-tur i området (i egen bil), hør eventyrlige fortællinger ved historiefortæller Ingrid Hvass, og bliv opdateret på den nyeste gåseforskning af gåseforsker Jesper Madsen. Vær med til "Gæslingeløb" med 10 poster, byg selv en gåserede, prøv gåse-quiz, bålhygge og meget mere!
Store Gåsedag finder sted ved Naturparkcentret i Bøvlingbjerg, på Fårevej 143, og gåse-shelterne ved Gåsereden.

 Program:

• 7.00-11.00 Guidet tur: ”Thorsmindetangens trækfugle” med ornitolog Agner Svenstrup, i samarbejde med DOF Vestjylland. Mødested: Nørre Fjandvej Havn overfor Fjandø.

• 10.30-11.15 Eventyrlige fortællinger og sange ved historiefortæller Ingrid Hvass, for børn og voksne på Bøvlingbjerg Naturparkcenter.

• 11.30-12.15 ”Gæssene ved Nissum Fjord”, oplæg ved gåseforsker Jesper Madsen på Bøvlingbjerg Naturparkcenter.

• 13.00-15.00 Guidet gåsetur rundt om Nissum Fjord i egne biler, ved ornitolog Agner Svenstrup.
Mødested: Bøvlingbjerg Naturparkcenter.

• 13.30-14.15 Eventyrlige fortællinger og sange ved historiefortæller Ingrid Hvass, for børn og voksne på Bøvlingbjerg Naturparkcenter.

• 14.30-15.15 ”Gæssene ved Nissum Fjord”, oplæg ved gåseforsker Jesper Madsen på Bøvlingbjerg Naturparkcenter.
• 16.00-16.30 Kåring af vinder af Naturparkens ”Gåse-fotokonkurrence 2023”.

Hele dagen (kl. 10-17) summer Naturparkcentret af gåse-aktiviteter for børn og voksne: ”Gæslingeløb” med 10 poster, Gåse-tegne-bord, Gåse-quiz, lav en rede med gåse-æg, Gåse-vendespil, udstilling af billeder fra Gåse-fotokonkurrence og bål med varm kakao og kaffe.

 

Fotokonkurrence 

Fotokonkurrencen kan tilgås her og ligeså kan der læses mere på Naturpark Nissum fjords hjemmeside og/eller Facebook side