Tårnenes dag 2025 - 3 maj går det atter løs!

Foråret er godt i gang, nogle fuglearter har lagt deres første æg, andre eksempel vis en del gæs og svaner har overvintret i Danmark og er enten allerede eller meget snart på vej til ynglepladserne nordover. Sådan bliver det ved gennem de næste små 2 måneder, art efter art har nogle bestemte destinationer, de skal nå på bestemte tidspunkter af året for at kunne få unger og dermed føre arten videre.
De fleste fascineres af dette fugletræk og for fuglefolket er det jo vores højsæson, hvor der virkelig er mulighed for at møde både de almindelige fuglearter, men også de mere sjældne og overraskende arter, når de trækker igennem landet.

I det lys blev ”Taarnenes dag” (Torninen taisto) opfundet i Finland i 1994 og har siden 2006 også været en mulighed i Danmark, hvor vi i perioden fra 2006 – 2014 afholdt konkurrencen i august, men fra 2015 og frem er det blevet en nordisk dyst, som afholdes samme dag og tidsrum i Finland, Sverige og Danmark og dermed en nordisk landskamp fra ”fugletårne”. I 2024 deltog i alt ca. 420 fugletårne i dysten, flest i Finland med godt 300, omkring 100 i Sverige og 16 i Danmark.




At konkurrencen løber af stablen allerførst i maj er ingen tilfældighed, da det er på det tidspunkt afrikatrækkerne er nået frem og der er mulighed for at spotte allerflest forskellige fuglearter på hele året.

Så konceptet er FIND ET ”TÅRN”, SAML ET ”HOLD” og hjælp hinanden med at finde flest mulige fuglearter fra jeres ”tårn”. De som har været med, synes det altid er en rigtig spændende dag og har derfor bakket om op om arrangementet gennem en lang årrække. 2 hold Smørmosen og Klydesøen, København har således deltaget samtlige gange.

Håber I igen har lyst at deltage i den vanedannende dyst og meget gerne nye ”hold”? - og håber også at de øvrige lokalafdelinger igen vil være med til at promovere Taarnenes dag på egne hjemmesider og Facebook, så flest muligt kan få glæde af en spændende fugleoplevelse.

Dato: 3. maj mellem kl. 5.00 og 13.00 går det løs igen!
Tilmeld jeres tårn: ved at sende en E-mail til "Taarnenes dag"

De første ”Tårne” har tilmeldt sig og der vil på Taarnenes dag Facebook siden frem mod konkurrencedagen med jævne mellemrum foretages opdatering af deltagerlisten!

 
                   Stenpikkere - Tårnenes dag - Vest Stadil fjord                                                               Foto: Lars HH


”Taarnenes dag” afvikles med DOF-Vestjylland som tovholder og herunder kan du læse hvordan det gik i fjor:



Sådan forløb "Tårnenes dag 2024"


Generelt kan siges, at med omskift i vejret fra gode varme dage med vind fra østlige retninger skiftede vejret natten til lørdag, til overskyet og de fleste tårne fik antagelig mere eller mindre regn på dagen, men også opholdsvejr, så alt i alt fik de fleste alligevel rigtig gode resultater, men det er jo en del af ”gamet” omkring arrangementet – to år er aldrig ens! ?

Vinderen i 2024 blev ikke et tårn, men et udsigtspunkt, nemlig ”Verdens ende, Skagen”, Nordjylland som i år kom op på 105 forskellige fuglearter og holdet her vandt jo også i fjor, så STORT TILLYKKE ?

Bedste arter var:
Hedehøg, Sort Glente, Steppehøg (6 styk)

Da landskampen i Sverige og Finland kun har fugletårne med, kårer vi jo også bedste ”fugletårn” og den titel har Gulstav mose, Fyn næsten patent på, hvis de er med, her blev der observeret 95 arter, på trods af tåge og ikke helt optimalt vejr.

Bedste arter var:
Steppehøg og Enkeltbekkasin

Også Tillykke til Gulstav mose, Fyn

På tredjepladsen kom et ”debutant tårn” Tontoft Nakke, Sønderjylland med hele 85 arter!

Bedste arter var:
Rødstrubet Piber, Lærkefalk, Alk

Herunder de øvrige ”Tårne”, samt de bedste arter hvert sted nævnes

. Klydesøen, København 70 arter – Sortterne, Fjordterne
. Præstesø tårnet, København 66 arter – Stor Skallesluger, Rød Glente, Sivsanger
. Smørmosen, København 47 arter – Lærkefalk, Rørhøg, Nattergal

. Vilsted sø, Nordjylland 37 arter – Sangsvane

. Grynderup Engsø, Nordvestjylland 74 arter – Fiskeørn, Klyde

. Avnø, Storstrøm 57 arter – Sort Stork, Stor Kobbersneppe
. Gedser odde, Storstrøm 69 arter – Steppehøg, Sortgrå Ryle, Sølvhejre
. Hejrede sø, Storstrøm 73 arter – Rørdrum, Hedelærke, Sølvhejre 7
. Hyllekrog, 76 arter

. Værnsandetårnet, Vestjylland 70 arter – Broget Fluesnapper, Dværgfalk
. Vest Stadil fjord, Vestjylland 78 arter – Plettet Rørvagtel, Sortterne 4, Ederfugl

. Hovvig, Vestsjælland 66 arter – Bjergand, Fiskeørn
. Årslev engsø, Østjylland 67 arter – Sortklire, Natugle



      Tårnenes dag 2024 - Præstesø Tårnet, København                                                                   Foto Peter Eriksen

Landskampen

Der blev sat rekord for ”Tårnenes dag” her i 2024, idet vinderen af hele gamet, Pyhäjoki Parhalahti fishing harbour”, som ligger mellem Kokkola og Oulo, kom op på ikke mindre end 122 arter, hvilket som sagt er det højeste antal nogensinde i de godt 30 år konkurrencen har været gennemført.
I alt var der godt 300 deltagende tårne i Finland og omkring 100 i Sverige, hvor bedste ”Tårn” fik noteret 109 forskellige fuglearter.


Taarnenes dag, / DOF-Vestjylland
Lars HH