I DOF-Ringkøbing amt, som vi hed frem til 1.1.2007, blev der udgivet en række hæfter om fugle i det vestjyske, heriblandt Ringkøbing Amts Fugleliv nr. 3 ”Status for ynglebestande af måger og terner i Ringkøbing amt”. Rapporten er skrevet af Jens Overgaard Christensen og er udgivet i november 1986 og kan læses herfra hjemmesiden ved at trykke på det markede link.
Læste for nogle måneder siden en interessant artikel på DOF-Fyns hjemmeside hvor man de seneste par år har overvåget de indenlandske lokaliteter med ynglende Hættemåge og opgjort antallet af ynglepar de seneste 4 år. Artiklen konkluderer, at efter en lang årrække med faldende Hættemåge bestand, så er den nu stabiliseret, i hvert fald for Fyns vedkommende!
DOF-Fyn foretog i 2021 – 2022 en ø-undersøgelse af ”ynglebestandene af vandfugle på øer omkring Fyn” og DOF-Sønderjylland gjorde tilsvarende i 2022 – 2023 omkring ”engfugle ved den østsønderjyske kyst”.
I begge lokalafdelinger havde man foretaget tilsvarende tællinger for en del år siden. Fyn havde også ø-tælling i 1974 – 1976 og ligeså havde Sønderjylland en engtælling i 1977-1980, så derfor kan fås en interessant rapport, hvor udvikling og ændringer kan sammenlignes.
Med inspiration fra ovenstående har undertegnede i lokalafdelingens bestyrelse forslået, at vi i DOF-Vestjylland i 2025 og 2026, går i gang med et tilsvarende projekt med udgangspunkt i lokalafdelings udgivelse ”Status for ynglebestande af måger og terne i Ringkøbing amt”, Ringkøbing amts fugleliv nr. 3, udgivet i 1986 forfattet af Jens Overgaard Christensen.
Jens skriver i Indledningen til rapporten fra 1986 ”Det er mit håb, at der om f.eks. 3 eller 5 år igen vil være muligt at sammenstille en ny lignende statusrapport”.
Der gik så 40 år ?
I ”Status for ynglebestande af måger og terner i Ringkøbing Amt” gennemgås status for samtlige ynglende måge- og ternearter, som fandtes i lokalafdelingens område i årene op til rapportens udgivelse og artslisten er nedenstående 6 mågearter og 6 ternearter:
• Svartbag
• Sildemåge
• Sølvmåge
• Stormmåge
• Hættemåge
• Dværgmåge
• Sortterne
• Sandterne
• Fjordterne
• Havterne
• Dværgterne
• Splitterne
Der er uden tvivl sket en del siden midten af 80´erne med måge / terne bestandene i det vestjyske, så det vil blive overordentlig interessant at se hvordan udviklingen er gået.
Statusrapport måger og terner 2025 – 2026 – DOF-Vestjylland
Planen er at deltagerne i projektet i 2025 og 2026 forsøger at besøge samtlige steder hvor måger og terner yngler og så målrettet så muligt vurderer ynglebestandene på de enkelte lokaliteter, hvorefter resultaterne behandles og udgives i en ny statusrapport. Her vil alle relevante data blive publiceret sammen med kendte data fra årene forinden og sammenlignet med rapporten fra 1986, så man dermed kan se hvordan arterne har det her 40 år efter.
Indtil 2007 bestod lokalafdelingens område af i alt 18 kommuner, som så efterfølgende blev reduceret til 6: Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer og Ikast-Brande kommuner, hvor sidstnævnte fik den gamle Nørre Snede kommune indlemmet og derved er DOF-Vestjylland lidt større arealmæssigt end da rapporten blev skrevet.
Vi har informeret NST-Blåvand og NST-Vestjylland om DOF-Vestjyllands projekt da vi er nødt til at have et samarbejde med dem for at få information fra visse lokaliteter, som ligger på øer eller i reservater med adgangsforbud i yngletiden. Det kan også være nødvendigt med drone overflyvning eller andre muligheder som vi må forholde os til, når der skal optælles ynglebestande. Der opstår uden tvivl flere udfordringer i forhold til optælling mv, men dem må vi tage hen ad vejen.
Gennemgang af mågearterne, som skal tælles:
Svartbag
Den største mågeart i Danmark og er her hele året.
Artskendetegn: sorte overvinger og ryg, kødfarvede ben
Yngleforhold: Æglægningen foregår i april – maj. Der lægges 2 – 3 æg
Sildemåge
Sildemåge er på størrelse med Sølvmågen og trækker til Sydeuropa om vinteren,
Artskendetegn: Ligner Svartbag med sorte overvinger og ryg, men har gule ben i stedet og er mindre.
Yngleforhold: Æglægningen foregår i som regel i maj. Der lægges 2 – 3 æg
Sølvmåge
En ret stor måge og nok den mågeart man ser oftest i DK, hvor den tit fouragerer på marker.
Artskendetegn: Har lyse gråblå overvinger med sort spids med lidt hvidt i og kødfarvede ben
Yngleforhold: Æglægningen foregår fra sidst i april til sidst i maj. Der lægges 2 – 4 æg
Stormmåge
Noget mindre end de foregående, er både stand og trækfugl.
Artskendetegn: Har lyse gråblå overvinger med sort spids med lidt hvidt ligesom Sølvmågen, men den har så grønne ben.
Yngleforhold: Æglægningen foregår som regel i maj. Der lægges 2 – 3 æg
Hættemåge
Talrigeste mågeart men ikke så mange store kolonier, som der var tidligere. Træk og standfugl
Artskendetegn: Har en karakteristisk brunsort hætte om sommeren, uden for yngletiden er bedste kendetegn den hvide overvinge forkant og dens stemme, som passer perfekt med artens svenske navn ”skratmås”
Yngleforhold: Æglægningen foregår fra midt i april til sidst i maj. Der lægges 2 – 4 æg, oftest 3.
Dværgmåge
Klart mindste mågeart i Danmark, som ikke har ynglet succesfuldt i DK i snart mange år. Trækfugl
Artskendetegn: Sort hætte om sommeren, har ingen sorte kanter på overvingen, men har til gengæld sorte undervinger.
Yngleforhold: Æglægningen foregår fra midt i maj til lidt ind i juni. Der lægges 2 eller 3 æg
Sorthovedet måge
En art som er begyndt at yngle i Danmark og som godt kan gemme sig i kolonier af Hætte- og Stormmåger
Artskendetegn: Lidt større end Hættemåge, har længere ben end denne og varierende sorte tegninger i vingerne og noget lysere i udseendet.
Yngleforhold: Æglægning i maj - Der lægges 3 æg
og her Ternerne:
Sortterne
Også kaldet moseterne forholdsvis lille, som ankommer fra vinterkvarteret først i maj
Artskendetegn: Sodsort om foråret, med grå vingeoverside, færdes ved søer og moser med rørskov
Yngleforhold: Æglægningen foregår fra sidst i april til sidst i maj. Der lægges 2 – 4 æg, oftest 3
Sandterne
Ret stor terne, som er forsvundet helt som ynglefugl i Danmark. Trækfugl
Artskendetegn: har sort næb og sorte ben og sort hætte
Yngleforhold: Æglægningen foregår fra sidst i maj til lidt ind i juni. Der lægges 2 – 4 æg, oftest 3
Fjordterne
Hav og Fjordterne ligner hinanden rigtig meget. Trækfugl
Artskendetegn: Rødt næb med sort spids, samt længere ben end Havterne
Yngleforhold: Æglægningen foregår fra midt i maj til midt i juni. Der lægges 1 – 3 æg, hyppigst 2
Havterne
Langdistance trækker, som om vinteren trækker helt til Antarktis
Artskendetegn: Rødt næb uden sort spids, halekløft længere end hos Fjordterne, samt kortere ben.
Yngleforhold: Æglægningen foregår fra lidt ind i maj og til midt i juni. Der lægges 2 – 4 æg, oftest 3
Dværgterne
Mindste terneart i Danmark. Trækfugl
Artskendetegn: Har gult næb med sort spids og gule ben og hvid pande
Yngleforhold: Æglægningen foregår fra midt i maj til ind i juni. Der lægges 2 – 3 æg oftest 2
Splitterne
Stor terne og som alle terner i DK er den trækfugl
Artskendetegn: Langt sort næb med gul spids. Sort hætte
Yngleforhold: Æglægningen foregår i maj. Der lægges 1 – 3 æg, hyppigst 2
Tællingerne i Vestjylland i 2025 + 2026:
Hvis man kigger artskortene fra ”Statusrapport for måger og terner i Ringkøbing amt” fra 1986 igennem, i forhold til de 6 kommuner, så er der en del forskel i forhold til hvilke arter, som man skal se efter.
Ternerne findes kun i kyst kommunerne og for mågearternes vedkommende, så var der inde i landet, dvs. Herning og Ikast-Brande kommuner er det stort set kun Hættemåger at forholde sig til. I Atlas III fra 2014 – 2017 er der dog flere kvadrater med ynglende Stormmåger i Herning kommune og enkelte med Sølvmåger, det skyldes uden tvivl at de 2 arter er flyttet ind i byerne og yngler på hustage og fabriksbygninger, som kan være helt ideelle med få fjender bortset fra mennesker, hvor mange ikke kan lide mågernes skrig og frækhed visse steder.
Lokaliteter og arter i de enkelte kommuner fra DOF-basen:
Ikast-Brande kommune:
• Bøllingsø: Hættemåge
• Gormose: Hættemåge
• Grarup Kulsø: (i 1980erne) Hættemåge
Herning kommune:
• Holing sø: Hættemåge
• Hallundbæk: Hættemåge
• Sdr. Feldborg plantage: Hættemåge
• Knudmosen: Hættemåge
• Ilskov: Hættemåge
• Havnstrup: Hættemåge
• Skåphus mark:Hættemåge
• Søby sø: Hættemåge
• Ovstrup hede: Hættemåge
• Abildå: Hættemåge
• Mørup nord: Hættemåge
• Aulum: Stormmåge
• Herning: Stormmåge, Sølvmåge
De øvrige 4 kommuner er kystkommuner, hvor Struer kommune udelukkende grænser op til Limfjorden, hvor bl.a. Venø stadig huser mågekolonier ved Nørskov Vig. Lemvig kommune har både kyst til Limfjorden og Vesterhavet, samt den nordlige del af Nissum fjord. Holstebro kommune har særligt Fjandø i Nissum fjord, som en god lokalitet, mens det er nogle af øerne i Ringkøbing fjord, som huser større mågebestande i Ringkøbing-Skjern kommune.
Lemvig kommune:
• Harboøre tange: Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge, Havterne, Dværgterne
• Rønland Sandø: Svartbag, Sildemåge, Sølvmåge, Stormmåge,
• Bøvling klits fjordside: Stormmåge, Hættemåge, Fjordterne, Havterne
• Bøvling klits havside: Havterne, Dværgterne
• Bonnet: Hættemåge
• Ferring sø: Hættemåge, Fjordterne
• Veserne: Stormmåge, Hættemåge, Havterne, Dværgterne
Struer kommune:
• Draget, Thyholm: Stormmåge, Havterne
• Hindsels Fuglholm: Stormmåge, Havterne
• Bastholm Odde, Jegindø: Stormmåge, Havterne
• Oddesund Nord: Stormmåge, Hættemåge
• Nørskov Vig, Venø: Sildemåge, Sølvmåge, Stormmåge, Havterne, Dværgterne
• Venø syd: Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge, Havterne
• Vrald Odde og Struer havn: Stormmåge
Holstebro kommune:
• Tværmose, Ejsing: Hættemåge
• Handbjerg: Hættemåge
• Skalle sø: Hættemåge
• Risum, Mejrup: Hættemåge
• Sandøen: Hættemåge, Splitterne
• Fjandø: Svartbag, Sildemåge, Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge,
Fjordterne, Havterne, Splitterne
• Husby sø: Hættemåge, Sortterne, Fjordterne
• Holstebro: Sølvmåge, Stormmåge
Ringkøbing-Skjern kommune:
• Hindø: Stormmåge, Hættemåge
• Nørre sø: Hættemåge, Fjordterne
• Vonå´ens udløb: Hættemåge
• Hvide Sande: Dværgterne
• Klægbanken: Svartbag, Sildemåge, Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge,
Havterne, Splitterne
• Haurvig Poldene: Svartbag, Sildemåge, Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge,
Havterne
• Høje Sande: Svartbag, Sildemåge, Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge
• Skjernå Hættemåge
• Tipperne/Værnengene: Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge, Fjordterne, Havterne
• Poldene i Nymindestrømmen: Sildemåge, Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge, Fjordterne,
Havterne
Ovenstående liste er lokaliteter hvor der blev talt ynglende måger og terner tilbage i 80´erne og på en del af dem yngler de stadig, men er også forsvundet adskillige steder. Der er sikkert også kommet nye ynglepladser til bl.a. i flere byer som Holstebro og Herning har Sølvmåge og Stormmåge indfundet sig og begyndt at yngle på flade tage på fabriksbygninger.
Vil du hjælpe til?
Håber vi kan finde nogle har som har lyst at hjælpe til med projektet, så vi kan få styr på antallet af ynglende måger og terner i Vestjylland. Målet er at finde en koordinator i hver kommune og undertegnede står selvfølgelig til rådighed med hjælp til koordinering osv.
Håber at nogle af DOF-Vestjyllands medlemmer kunne have lyst til at deltage i arbejdet med at finde ynglende måge- og ternelokaliteter og jeg forestiller mig, at vi finder mindst en koordinator i hver kommune, så har du lyst at være med, så giv endelig lyd, så send snarest en E-mail til Lars HH eller ring på 22-961317, så kan vi få en snak om projektet og tænker det kunne være fint med et opstartsmøde for interesserede i den nærmeste fremtid.
Ole Amstrup og Ole Olesen har lovet at hjælpe til og håber at vi kan blive en gruppe, som kan få arbejdet rullet i gang. DOF-basen bliver arbejdsredskabet til at få styr på yngleaktiviteterne for de 2 fuglegrupper, så vigtigt at alle observationer af ynglende måger og terner i Vestjylland bliver indtastet i DOF-basen.
Skulle du støde på en nyetableret mågekoloni et sted i Vestjylland, så vil det være fint at melde det til dem der bliver kommunekontakter i projektet eller en af os andre som deltager. Det kan være svært at tælle store kolonier af måger og der findes nogle fif til hvordan man gør.
De første mågearter er så småt ved at komme i yngle humør, så hold allerede nu øje med måger og terner i Vestjylland. Spændende om vi i løbet af de næste par år kan få styr på antallet af ynglepar og efterfølgende sammenligne med hvordan det så ud for 40 år siden.
Når vi får rigtig i gang med tællingerne, vil der med jævne mellemrum komme opdateringer om projektet på DOF-Vestjyllands hjemmeside.
Lars HH
