Invitation til bogreception for medlemmer af DOF Vestjylland

”Med DOF i et halvt århundrede” af Christian Hjorth

DOF Vestjylland har den glæde som den første lokalafdeling, at inviterer dig til bogreception i anledning af udgivelsen af Christian Hjorths bog ”Med DOF i et halvt århundrede”.

Mandag den 13. november kl 19
Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum

Christian Hjorth blev i 1972 den første formand i den nyoprettede DOF Vestjylland. Fra 1988 – 2011 var han formand for Ornitologisk Forening. Christian Hjorth har gennem 50 år sat store aftryk på foreningen, naturpolitikken, jagten og naturbeskyttelsen i Danmark.



I bogen levendegør han DOF´s historie gennem 50 år og Vildtforvaltningsrådets historie gennem 32 år med fortællinger og viden, som kun de færreste kender.
I forbindelse med receptionen, vil Christian Hjorth holde et lille causeri over bogen, om dens tilblivelse og give smagsprøver på, hvad læseren kan forvente.

DOF forærer et gratis eksemplar af bogen til alle fremmødte.

Af hensyn til traktementet bedes du tilmelde dig senest den 6. november til Marianne Linnemann