På min arbejdsplads er der hvert år 4 – 5 par ynglende Bysvaler, som kommer første halvdel af maj. Ofte skal der repareres på rederne fra året før, inden de kan bruges igen og sommetider bliver der muret en ny hel fra grunden.
Næsten hvert år sker det at en rede bliver for tør, eller spurve / mursejlere bliver for nærgående og får reden til at skvatte ned og det skete en gang i juli, hvor der lå et par døde unger på jorden under en nedfalden rede.
D. 3. september var den gal igen, da der pludselig lige uden for firmaets hoveddør lå et par ”søde små” Bysvale unger, som nok har været for kåde og var faldet ud af reden 6 – 7 meter oppe under udhænget, reden var ikke gået i stykker, så måske var der også søskende deroppe.
Hvad gør man lige i en sådan situation, når du ikke kan komme op til reden, da den er for højt oppe?
Man kan lade naturen gå sin gang, ungerne lå på jorden og en regnbyge, en rovfugl eller anden rovdyr ville nemt kunne eliminere de små, som nok også hurtigt ville blive opgivet af forældrene, da det ville være lidt håbløst at fordre ungerne på jorden.
…. men sådan gik det ikke – Der blev udtænkt en plan, det var jo gået galt og de havde ikke store chancer på jorden, så der blev snapt bygget et lille hus til de 2 Bysvaleunger og da der er et glas udhæng som dørparti placeredes ”Bysvale-huset” derpå, hvilket vel er 4 – 5 meter under reden, som de blev udruget i. Resterne af svalereden, som var faldet ned i juli indeholdt nogle fjer og lidt andet materiale, det blev lagt i bunden inden svaleungerne blev sat derop. Den største udfordring var jo så om forældrene, kunne finde deres unger og om de ville fordre deres dem.
Har selvfølgelig holdt øje med dem - Og ja det er gået rigtig godt i ”svalehuset”. Forældrene fodrer og ungerne skriger efter mad, når de kan se ”de voksne”.
Her et par fotos af de kære små Bysvale-unger, som i løbet af ikke så mange dage er klar til at forlade ”svale-huset” og om få uger drager de forhåbentlig mod syd til deres overvintringsområde syd for ækvator, altså en rejse på op mod 10.000 km.
Krydser fingrer og er rigtig glad for at ”svalehus-projektet” ser ud til at lykkes til fulde og man har kunnet få lov at hjælpe sådan et par ”små” fantastiske skabninger, som for en uge siden var landet i en meget vanskelig situation!
Lars HH
