Årets Ornitologiske Oplevelser 2023

Lokalafdelingen inviterer til en af årets gode traditioner ”Årets Ornitologiske Oplevelser”, som afholdes tirsdag den 5. december kl. 19 - 22 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10 7490 Aulum.

Vi håber at mange har lyst til at fortælle om og vise billeder fra en af deres gode fugleoplevelser i 2023. Almindeligvis viser og fortæller 8 – 10 doffere om deres bedste fugleoplevelse.

Har du en god oplevelse fra 2023, som du gerne vil fortælle om og vise nogle billeder fra, så send en mail til Marianne Linnemann senest fredag den 24. november. Husk at skrive navn, mobilnummer og titel på dit indslag i mailen. Som udgangspunkt skal du regne med at have 10 – 12 minutter til din rådighed.

DOF Vestjylland er som de tidligere år vært ved en bid brød og lidt at drikke. Af hensyn til køkkenet og for at sikre, at der er smørrebrød til alle, vil vi meget gerne modtage en tilmelding. Tilmelding til Marianne Linnemann;  senest den 2. december. På forhånd tak.

På gensyn
Tur- og Mødeudvalget
Marianne Linnemann, Poul Krag og Bo Fabech