Efter afholdelse af DOF-Vestjyllands ordinære generalforsamling d. 28. januar kl. 19.00 i Aulum Fritidscenter (husk tilmelding - se nederst) er der mulighed for at komme med på en tur til ”Sverige, Finland og Norge” med Nanna og Erik Enevoldsen, som skriver følgende til det spændende indslag:
Ta’ med på en tur op igennem Sverige – til Finland – og videre op til det nordligste Norge
I sommers var vi på en 8600 km. lang køretur. Fra Søndervig i syd til Varangerhalvøen i nord – fra den russiske grænse i øst til Senja (nord for Lofoten) i nordvest. En tur vi gennemførte på godt 5 uger, men denne aften vil vi i løbet af en times tid vise billeder fra turen og fortælle om vores oplevelser. Vi vil naturligvis fortælle om nogle af de 190 fuglearter, vi så på turen, men vi oplevede også mange andre ting (dyr, planter, landskaber, kultur), som vi også gerne vil fortælle om.
Nanna og Erik Enevoldsen
Og her kommer den:
Endelige Dagsorden til Generalforsamlingen
- Valg af dirigent
- Beretning om afdelingens virksomhed i det forløbne år
- Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
- Fremlæggelse af budget til godkendelse
- Valg til bestyrelsen
- Valg til repræsentantskabet
- Valg af revisor
- Forslag til beslutning – (der er ingen forslag indkommet)
- Eventuelt
DOF-Vestjyllands vedtægter!
Af hensyn til forplejningen er der tilmelding til Marianne Linnemann senest lørdag d. 25. januar.
Vel mødt!
Bestyrelsen