Lyt, se og smag – Naturoplevelser i ”Naturnationalpark Stråsø” – 24.8.

Lørdag d. 24. august har du igen mulighed for at besøge en af de nye vestjyske naturnationalparker og som i juni måneds arrangement i Husby klitplantage er det igen:

Naturstyrelsen, DOF-Vestjylland, DN-Holstebro og Æ Skurrehat som inviterer på naturoplevelser i ”Naturnationalpark Stråsø” og udgangspunktet/mødested er Filsøvej 6, 6990 Ulfborg

Vi vil vise og fortælle, hvordan naturgenopretningen skaber gode livsbetingelser for områdets fugleliv, hvordan naturnationalparken vil udvikle sig over de næste 25 år. samt hvordan en levende og naturlig skov skaber et mangfoldigt plante-, fugle- og dyreliv – samtidig med at der bliver gode oplevelsesmuligheder.

Vi tager på svampetur, tilbereder svamperetter med smagsprøver, ligesom Naturstyrelsen og foreningerne inviterer til en snak ved vores pavilloner, hvor du får mulighed for at høre om Krondyr, Ulv, Bæver, Havørn/Trane og Laks.

Her kan du læse dagens program:


Arrangementet bliver afholdt ved Filsøvej 6 umiddelbart syd for den flotte Sdr. Vosborg hede, hvor lyngen netop nu står i fuldt flor. Denne hede er kendetegnet ved, at den er ret kuperet med indlandsklitter og sandede flader, som det kan ses på nedenstående foto. Tæt på lå også en gang Filsø, som dog blev afvandet for mange år siden, men nu er reetableret i en ”miniudgave” i form af 2 søer, hvoraf den største har et areal på ca. 1,3 hektar.

 

Fuglemæssigt yngler der i Filsø/Madum å området bl.a. Trane + Vibe og Ravn ses og høres ofte. På selve Sdr. Vosborg hede yngler ikke så mange forskellige fuglearter, Rødrygget Tornskade, Tornirisk, Sanglærke, Tornsanger, Gulspurv og Sortstrubet Bynkefugl er nogle af de sikre, mens Stor Tornskade ofte kan findes her i vinterhalvåret.


                  Dette Tranefoto er taget i april 2024 netop på Filsøvej


På nedenstående kort fra Naturstyrelsens folder ”Stråsø plantage” kan du se mødestedet for arrangementet - Filsøvej 6:


Vi håber du har lyst til at komme forbi d. 24. august, heden står netop nu rigtig flot og måske kunne turen også give anledning til at plukke tyttebær og ellers nyde det super smukke natur område, som er udpeget til "Naturnationalpark Stråsø" og det forstår man jo godt  :-)

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om Stråsø og hente folderen over området

Vel mødt

NST-Vestjylland, DN-Holstebro, Æ Skurrehat og DOF-Vestjylland