Kom til Ørnens dag i Skjern enge – se Ørne og mød Ørneklubben!

Arrangementet afholdes: søndag d. 25. februar fra kl. 10.00 – 13.00 ved Pumpestation nord, Langkærvej 11, 6900 Skjern.

DOF Vestjyllands Ørneklub og Skjern Enges ornitologer inviterer igen til det landsdækkende arrangement Ørnens Dag. Ørneklubben laver aktiviteter med børnene, mens andre spejder efter havørnen svævende over Hestholmsøen, siddende i Vesterenge eller flyvende højt over Skjern Enge på vej fra Borris Hede til Tipperne. Vi står på Pumpestation Nord og kigger efter havørne og andre rovfugle. Vi kan være heldige at se en vandrefalk og årets første rørhøg. Flokke af bramgås, grågås, kortnæbbet gås og sangsvaner kan ses og høres i engene.



                                                       Velkomst Ørnens dag - Pumpestation Nord 2023 -  Foto: Søren Langkjær
                                                            

Iklæd dig varmt tøj og kom til Skjern Enge og oplev det havørnepar, der kommer her som faste daglige gæster.
Arrangementet afholdes af DOF Vestjyllands Skjern Å Tællegruppe samt Ørneklubben, som vil sørge for en masse aktiviteter for børn og så har vi også et helt særligt "Ørnens dag - Tilbud" (se nederst på siden)

Turleder: Erik Mørk Nielsen, Marianne Linnemann, Stig Kristensen (Ørneklubben) m.fl.

Har du spørgsmål så kontakt Marianne Linnemann DOF Vestjylland på Mobil 20145010 eller Ørneklubben Vestjylland 



 Aktiviter med Ørneklubben på Ørnens dag 2023 i Skjern enge, det kommer der også i år - Foto: Søren Langkjær

 

Ørnens dag er et landsdækkende event, hvor DOF-Vestjyllands arrangement er i Skjern enge, men der også et arrangement ved Bøllingsø arrangeret af DOF-Østjylland + DOF-Sydøstjylland + de 2 lokalafdelingerns Ørneklub, 


På Ørnens dag 2024 vil der være et helt særligt tilbud til dig/jer, som er natur/fugleinteresseret, men ikke er medlem af DOF endnu - Kom og se ørne og hør mere om tilbuddet d. 25.2.!