Har vi medlemmer i DOF-VJ - som kunne tænke sig at undervise i fugle?

FUGLE KURSUS - UNDERVISERE

DOF-Vestjylland har gennem de sidste 10 år udbudt fuglekurser, dels ”Fuglestemmekursus” om foråret og desuden forskellige kurser omkring Vadefugle, Rovfugle mv., samt et fotokursus.

Vi har haft forskellige undervisere til fuglestemmekurserne, som sidst var arrangeret i foråret 2020, men måtte dette år aflyses pga. Corona. Efterfølgende er en af underviserne flyttet til Nordvestjylland og da vi meget gerne vil have mere gang i fuglekurserne igen, er vi meget interesseret i at høre om vi har en eller flere blandt vores medlemmer, som kunne tænke sig at prøve at være underviser på et fugle-kursus her i det vestjyske.

Det kunne være til et fuglestemmekursus her i foråret eller andet relevant kursus i forhold til fugleverdenen.

DOF har for nogle år siden udviklet et koncept med et kursusforløb på 9 undervisningsaftner og 4 ekskursioner som vi har brugt, men i DOF-Vestjylland har vi også ved andre lejligheder udbudt et mini-kursus med 4 mødeaftner på hverdage og 2 ekskursioner i weekenden, samt andre tilpasninger.



DOF-Vestjylland har et kursus-program/undervisningsforløb, liggende som en powerpoint der kan bruges eller tilpasses ens egen ide til et kursusforløb, men hvis man selv har materialer /fotos/ideer er man også meget velkommen til at bruge det.

Der har været pænt mange deltagere på lokalafdelingens fuglekurser gennem årene og vi håber at en eller to mere har lyst til at prøve kræfter med undervisning, som er rigtigt vigtigt, da mange gerne vil lære mere om fugle.

Kurserne har oftest været afholdt på Videbæk skole eller Naturcenter Kærsgårdsmølle ved Struer, men de kunne også fint afholdes andre steder, alt efter hvad der fornuftigst i forhold til undervisernes bopæl. Der er en betaling for kursusdeltagerne og derfor bliver underviseren også honoreret for at afholde kurset.

Hvis du efter disse ord, måske fik lyst til at afprøve det at stå for et kursus om fugle, så send en E-mail eller ring/sms til Lars HH på tlf. 22-961317, så vil vi fra bestyrelsens side hjælpe med at få kurset kørt i gang.

Ole Amstrup har gennem årene afholdt adskillige kurser omkring vadefugle, rovfugle og fuglestemmer, så har du eventuelt spørgsmål omkring det at undervise eller andet?, så vil det være oplagt at sende en E-mail til Ole omkring dette.

 
Bestyrelsen

DOF-Vestjylland