Vi mangler tilmeldinger for at denne fantastiske tur bliver til noget!
Sidste chance 15 marts.
Lokalafdelingen arrangerer en en-dagstur til Djursland for DOF-Vestjyllands medlemmer og deres eventuelle ledsagere lørdag den 25. april.
Fugle stop på turen
1. Egå Engsø. Her vil vi indtage vores morgenkaffe mens vi kigger ud over denne smukke sø. Søen er et genopretningsprojekt der overraskede alle med hvor mange fugle, der indtog denne lille sø. Der er over tiden blevet observeret mindst 237 arter.
2. Polderrev her bliver der et korte toilet stop. Der er også muligt at få et fantastisk panorama kig ud over Polderrev.
3. Fuglsang hede. Her laver vi et stop hvor man kan gå rundt til et væld af fuglesang. Eks. Er det et godt sted at se/høre Vendehals, Grå og Broget Fluesnapper
4. Fornæs. Dette er Østjyllands bedste forårstræksted. I sidste halvdel af april trækker bl.a. Musvåge, Spurvehøg, Glente og Fiskeørn herfra over Anholt til Sverige. Ud for kysten kan ses havtræk af Lommer, Suler, Edderfugle og Skalleslugere.
5. Gerrild Nordstrand. Dette åbne landskab består af strandeng og klitarealer. Dette område blev fredet i 1972. Den vestlige del rummer flere småsøer og Hedemose.
6. Bønnerup Havn. Dette er sidste stop inden tur går hjem over. Dette er et meget lavvandet område med store sten. Her vil det være muligt at se sæler liggende på stenene. På de mange sandbanker vil der være mange vadefugle samt splitterne.
På syd siden af havnen er der nogle brakvandssøer. Her er det ofte Hvidklire og Kobbersneppe der holder til.

Prisen: for turen er 300 kr pr. person, der dækker udgiften til bussen. Lokalafdelingen sponsorerer en basse og en lille skarp.
Klokken 7.30 er der afgang fra Brejningkrydset (p-plads og grillbar) mellem Ringkøbing og Videbæk.
Klokken 8.00 opsamling ved P-plads, afkørsel 1, Snejbjerg, kryds ved rute 15 og Messemotorvejen (Albækvej/Krogstrupvej) kl 8
Forventet hjemkomst til Brejningkrydset kl 21.
Alle skal selv sørge for mad og drikkevarer til hele turen.
Medbring evt en feltstol, da det er sparsomt med borde og bænke.
Tilmelding er ændret til senest den 15. marts kun på email til Marianne Linnemann;
Ved tilmelding oplyses navn(e), mobilnummer og mailadresse.
Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding finder sted efter ”først til mølle” princippet.
Efter tilmeldingsfristen får du/I besked på om du/I er tilmeldt turen, samt bliver bedt om at indbetale beløbet for turen. Frist for indbetaling er senest 31. marts.
I tilfælde af for få tilmeldinger aflyses turen.
Med venlig hilsen
Turudvalget / Marianne Linnemann, Bo Fabech og Poul Krag



