” 50 år med fuglene i Vestjylland” - DOF Vestjyllands 50 års jubilæum 2022

I år er det 50 år siden DOF oprettede en lokalafdeling i Vestjylland, som dækker foreningens arbejde i Struer, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande Kommuner.

Lokalafdelingen glæder sig til at fejre jubilæumsåret med en lang række oplevelser for DOF Vestjyllands medlemmer og nedenstående events er allerede nu programsat, så der er mulighed for at få dem plottet ind i kalenderen og  sandsynligvis kommer der flere til.

  • Fuglegalleri på Nørre Vosborg den 4. september – 30. oktober med Naturkunstner Jens Overgaard Christensens akvareller.
  • 4 fugleforedrag den 7. september, den 20.. september, den 4. oktober og den 12. oktober,
    et samarbejde mellem Folkeuniversitetet Skærum Mølle, Nr. Vosborg og DOF Vestjylland.
  • 2 heldags busekskursioner til forskellige spændende lokaliteter til DOF Vestjyllands fuglerige områder den 24. og 25. september.
  • Jubilæumsfest den 29. oktober på Nørre Vosborg med tre spændende foredrag om fuglesagen i Danmark.


Detaljerede oplysninger, programmer, tidspunkter, priser, tilmeldinger mm vil blive lagt ud på hjemmesiden i løbet af foråret og sommeren.

 


Der vil i løbet af foråret komme en "jubilæumsplakat", som skal bruges i forbindelse med jubilæumsarrangementerne, så dette foto må foreløbig symbolisere 50 år med DOF-Vestjylland, da fotoet, som er taget på Landsskuet i Herning, ganske godt viser adskillige af de ting vi har arbejdet med gennem årene: Udstillinger, fugleformidling, lokalafdelingens trailer og telt med logo, Ørne, Ugler, redekasser og på opslagstavlen står "Atlas III", som også har været en stor aktivitet, ja - hele 3 gange igennem lokalafdelingens fem årtier.


Med håbet om et godt Jubilæumsår :-)

Bestyrelsen