Nyhedsbrev nr. 9/2019


Så er vi tæt på jul og nytår 2019 og dermed afslutningen på et helt årti og derfor skal lyde til alle DOF-Vestjyllands medlemmer og deres familier,

vores samarbejdspartnere og i øvrigt dem, som holder af og arbejder med fuglene og naturen .......


I Ønskes alle en rigtig GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR Smile og TAK for året der gik.


2019 har også været et år med mange gode aktiviteter i DOF-Vestjylland og man kan specielt glæde sig over at der er stor opbakning til vores arrangementer og her kan jo nævnes det seneste, nemlig juleafslutningen "Årets ornitologiske oplevelser" i Aulum hvor over 80 medlemmer mødte op, hvilket er over 13 % af medlemsskaren.


Den første aktivitet, som gik i gang i 2019 var ... 


Boligbirding


Som er en konkurrence hvor man fra sin egen bolig skal holde øje med hvilke fugle, som kommer forbi og registrere dem via DOF-basen.

Konkurrencen er landsdækkende med DOF-Vestsjælland, som tovholder. I alt tilmeldte sig 139 og heraf var de 25 fra Vestjylland. Konkurrencen løb i første halvår af 2019 og deltagerne fra vores område klarede sig rigtig godt.


I 2020 starter en tilsvarende konkurrence op 1. januar og på hjemmesiden kan du læse regler mv. og se om det måske det er noget for dig?


Pt. er 13 tilmeldinger modtaget fra Vestjylland og der er deltagere i alle vore 6 kommuner.



Ture og møder

Foruden ture som afvikles i næsten alle måneder har der også i år været andre arrangementer, med et bestemt tema som eksempel vis Ørnens dag, Tårnenes dag, Fuglenes dag, Bedsteforældredag og så gik medlemsturen jo denne gang til det nordtyske med bl.a. besøg på vadehavsøen Hallig Hooge, Eiderspeer werk ved floden Ejderens udmunding, storkebyen Bergenhusen, Dannevirke. Turen bød på mange oplevelser såvel fuglemæssigt, som kulturelt og historisk.


       


Der blev afviklet 3 kursusforløb i 2019, hvor af det ene var et nyt koncept, nemlig et fuglefoto- kursus 2 lørdag formiddage. Vi håber også at kunne udbyde fuglekurser i det nye år.


I maj måned var der mulighed for at tage med DOF-Vestjylland til Naturmødet i Hirtshals, hvor lokalafdelingen havde lejet et sommerhus, som man kunne booke ind på og da konceptet egentlig gik meget fint, så har vi lejet samme sommerhus i 2020 og udbyder på samme vis, når vi kommer lidt ind i det nye år, så hvis du kunne tænke at besøge naturmødet kunne denne mulighed, jo være et godt tilbud.


I efteråret var der på samme vis mulighed for at booke ind på et sommerhus på Fanø og deltage i daglige fugleture i uge 40.


Formidling


Hold øje med hjemmeside og Facebook, det er her vi formidler DOF-Vestjyllands aktiviteter, FB siden rundede for ganske nyligt 300 "venner" og fint at brugerne jævnligt lægger forskellige ting ind, som relaterer til sidens formål, som er at dele viden og oplevelser om fugle og natur i Vestjylland.


Godt 510 er modtagere af DOF-Vestjyllands nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig eller læse på hjemmesiden, hvis man trykker på fanen af samme navn.


Hejrer, storke og afslutning


Mange vestjyder og fugle interesserede langvejs fra har siden slutningen af valfartet til Herning for at se en flok Kohejrer, som blev opdaget 22. november hvorefter der var 4 fugle frem til 2. december og herefter har der været 3, som således har opholdt sig i samme område i nu en god måned. Det er første gang, at der på samme tid er set mere end en Kohejre ad gangen i Danmark.


         


Ynglefuglemæssigt var 2019 også speciel, ved at Hvid Stork ynglede i Vestjylland og endda fik ynglesucces, hvilket ikke er sket siden 1981, idet parret som slog sig ned i Bækmarksbro fik en unge på vingerne. På yngle lokaliteten vil der inden længe blive opsat en ny rede mast, så lad os krydse fingre for at parret overlever vinteren og vender tilbage til Vestjylland og vi dermed fastholder den meget lille bestand på kun 3 par i Danmark, af den meget populære fugl, som fik mange vestjyder til at tage på udflugt til Bækmarksbro i forår / sommeren 2019 Wink


Med disse ord afsluttes dette lille julebrev og minde om, at foreningens generalforsamling er 28. januar 2020 i Aulum og endnu en gang Glædelig jul og Godt Nytår!



Med venlig hilsen

Lars Holm Hansen

Formand – DOF-Vestjylland