Nyhedsbrev nr. 4/2019



Sangfuglene vender tilbage til Danmark fra varmere himmelstrøg i maj måned og markerer dermed, at foråret nu er på sit højeste.

Ornitologisk Forening fejrer Fuglenes Dag over hele landet søndag den 26. maj, hvor fuglekoret er ved at være komplet og i år er der mulighed 2 steder i det vestjyske.

Fuglenes Dag kan man vælge at komme med på en tur gennem det idylliske frilandsmuseum Hjerl Hede ved Sevel med de gamle, smukke bygninger, gadekær, kirke, sø og mose til Danmark største hedesø, Flyndersø. Søen er omgivet af skov med mange syngende småfugle, og her kan den toppede lappedykker opleves på vandet. Vandreturen starter kl. 7 og varer et par timer.


Skjern enge er der 2 arrangementer, dels et morgen arrangement ved Lønborggaard med start kl. 7.00 og fra kl. 9.00 er der åbent i Hestholmtårnet til snak om kig på fuglene i Skjern enge.



Fuglenes dag på Hjerl Hede

Tidspunkt: Søndag d. 26. maj kl. 07.00 - 09.00
Mødested: Museets indgang
Turleder: Leif Novrup tlf. 2331 5601


         


Vi tager en vandretur på et par timer, hvor der lyttes og ses på fuglene omkring os. Turen går gennem det idylliske frilandsmuseum med de gamle, smukke bygninger, gadekær, kirke, sø og mose til Danmarks største hedesø, Flyndersø, omgivet af skov med mange syngende småfugle. På søen ses den toppede lappedykker.



Fuglenes Dag i Skjern Enge


For de morgenfriske starter vi dagen men en morgenvandring for at høre det store fuglekor. Kl. 7 står Jens Hasager fra Ornitologisk Forening på parkeringspladsen ved restauranten på Lønborggård for at tage jer med på en meget stemningsfuld tur i skoven omkring Lønborggård.

Fuglenes Dag i Skjern Enge er ikke slut, når morgenturen på Lønborggård slutter. I det store fugletårn ved vejen mellem Lønborg og Skjern står næste hold ornitologer klar med teleskoper i både børne- og voksen højde. Her vil der være mulighed for mellem kl. 9 og kl 12 at studere det rige fugleliv og høre om de mange vandfugle, som yngler i engene. Både gråænder, blishøns, gæs og svaner har fået unger og svømmer rundt med dem på jagt efter føde. Er vi heldige, vil der måske stå nogle skestorke og forsyne sig med orme og krebsdyr og havørnen har måske lige netop brug for at finde føde til sine sultne unger, mens vi står og kigger.


          

Der er masser at kigge på i Skjern Enge lige nu. Pak kaffekurven og nyd morgenen og formiddagen i Skjern Enge og få masser af fugleoplevelser. I fugletårnet byder vi på et rundstykke eller en basse til de hurtige. Medbring selv kaffe og saftevand. Til børnene er der et flot "fuglekigger"badge.


Fuglenes Dag i Skjern Enge afholdes af Ornitologisk Forening i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Det er gratis at deltage.

Kontaktperson: Marianne Linnemann; linnemann.marianne@gmail.com; 20145010.


Fuglenes Dag er et landsdækkende arrangement. Vi starter med en morgenvandring, hvor vi lytter til fuglekoret. Hannernes sang opmuntrer hunnerne til at bygge rede og lægge æg. Bagefter kigger vi på yngle- og trækfugle fra fugletårnet.

Tidspunkt: kl. 7 – 9
Mødested: Lønborggård P-plads, Lønborggårdsvej 2, Lønborg 6880 Tarm

Tidspunkt: kl. 9 -12
Mødested: Fugletårnet ved vejen mellem Lønborg og Skjern.

Kontaktperson: Marianne Linnemann
Mobil: 20145010

Email: Jens Hasager Kirk; Marianne Linnemann

I samarbejde med DN Ringkøbing-Skjern



Fuglekursus efter sommerferien


DOF-Vestjylland har netop udbudt et nyt fuglekursus på hjemmesiden:


"Kursus i bestemmelse af vadefugle, rovfugle mm. 2019"


I efteråret 2019 tilbydes kursus i bestemmelse, fænologi og levevis af især vadefugle og rovfugle.

Herudover vil vi gennemgå andre fuglegrupper efter ønske (gæs, ænder, lappedykkere, ugler, måger og terner). Kurset strækker sig fra august til primo oktober og indbefatter 7 mødeaftener á 2 timer på torsdage samt 5 ture á ca. 3 timer på lørdage.


       


Mødeaftnerne er på Videbæk skole og ekskursionerne er til gode fuglelokaliteter i det vestjyske

Ole Amstrup er kursusleder og startes op ved 12 tilmeldte.

Læs om kurset på hjemmesiden


God fornøjelse Smile