Kære DOF Vestjyllandmedlemmer.

Også i år er DOF Vestjylland med på Landskuet i Herning og datoerne er den 4. juli til den 6. juli kl. 9.00 til kl. 16.
Vi stiller som sædvanlig vores trailertelt op med information om vores budskab om fuglenes tilstand i det åbne land.

Læs mere...

Aftentur med fuglesang, sort sol og gedemalker

”Velkommen til en dejlig sommeraften,” lød det lettere sarkastisk fra turleder Jens Ballegaard til de 14 glade vestjyder, der var mødt op ved jagthytten ved Vest Stadil Fjord kl. 20 til en aftentur. Sarkasmen skyldtes, at det var overskyet, 14 grader og med en kold blæst fra nordvest, der fik folk til at søge læ bag hytten. Blandt deltagerne var mange velkendte ansigter på Jens’ ture, men også et par nye, der fik flere nye arter på listen.

Læs mere...

Skal du med DOF Vestjylland til Fanø i uge 40?

For nogle år siden havde DOF-Vestjylland fin succes med at leje et sommerhus på Fanø i uge 40,  og det vil vi så prøve igen her i 2019 i perioden fra d. 28/9 til d. 5/10.

Fanø er et formidabelt sted at observere det store fugletræk og trækket på det sydlige Fanø topper i starten af oktober. På en morgen kan tælles op til 100.000 småfugle, hvoraf flere hundrede Ringdrosler. Arter som Storpiber, Rødstrubet Piber, Laplandsværling og Hvidbrynet Løvsanger er rimeligt sikre.

Læs mere...

Tur d. 8/6 2019 til Svingel Engsø

To deltagere, nemlig Tine fra Tim Kirkeby og Søren fra Herning, mødte op denne blæsende lørdag.
Med ti sekundmeter og stigende var turen, der især var baseret på småfugle og deres, sang lidt udfordret af vejrliget. Men det forblev tørt.

Vi startede på Stadil kirkegård med udsigt over Stadil Fjord, hvor rørhøgen glimrede ved sit fravær.

Læs mere...

Forårsfuglestemmer ved Skarrildhus

Vi havde en fin tur rundt i skoven og de omkringliggende områder ved Skarrildhus/Clasonsborg. 22-23 deltagere mødte op og det var et fint deltager antal.

De fik fakta om områdets historik, og så de forskellige typer af natur, som findes dernede.

Læs mere...

Fuglenes dag - 2019 - Hvordan gik det!

Ikke det mest optimale vejr til Fuglenes dag, men alligevel fik deltagerne på de 2 lokationer i det vestjyske ganske udmærkede oplevelser og her under kan du læse referatet fra henholdsvis Hjerl hede og Lønborggaard /Skjern enge, som alt i alt begge steder fik afholdt et godt arrangement og at alt i altt ca. 90 deltagere tog imod tilbudet er jo også ganske fint!

Læs mere...

Boligbirding status pr. 31.5.

Tiden løber og årets "Boligbirding" konkurrence har allerede varet 5 måneder og der er kun en måned tilbage.

Det er et godt stykke tid siden, at der er lagt en opdatering på hjemmesiden, men de 25 deltagere i Vestjylland og i alt 136 deltagere i hele landet er stadig aktive og får tastet "nye boligbirding arter" ind for deres matrikler på DOF-basen og for nogle deltageres vedkommende er det ganske imponerende antal og ligeså spændende arter der bliver set.

Læs mere...

Punkttælling – Ynglesæson 2019

Forårsmånederne går mange gange rigtig stærkt og det gør det også for fuglene, som jo er i fuld gang med at yngle og en del har ruget æg ud og fodrer ungerne på livet løs.

Punkttælling er en rigtig vigtig aktivitet for DOF og i maj og frem til 15. juni er det tid for den aktivitet og skulle du have lyst at deltage, så er der jo et par uger endnu!

Læs mere...

Kursus i bestemmelse af vadefugle, rovfugle mm. 2019

I efteråret 2019 tilbydes kursus i bestemmelse, fænologi og levevis af især vadefugle og rovfugle. Herudover vil vi gennemgå andre fuglegrupper efter ønske (gæs, ænder, lappedykkere, ugler, måger og terner). Kurset strækker sig fra august til primo oktober og indbefatter 7 mødeaftener á 2 timer på torsdage samt 5 ture á ca. 3 timer på lørdage.

Læs mere...

Kom til Fuglenes Dag 2019 - søndag d. 26. maj

Sangfuglene vender tilbage til Danmark fra varmere himmelstrøg i maj måned og markerer dermed, at foråret nu er på sit højeste. Søndag den 26. maj inviterer Dansk Ornitologisk Forening (DOF) igen til Fuglenes Dag ved Hjerl Hede og Skjern enge. og Skovlund plantage. På denne dag kan du nyde synet af de mange sangfugle og lære deres sang bedre at kende.

Læs mere...

Pomeransfugletur 9. maj 2019.

Efter en nat og morgen med udbredt regn klarede det op og solen lod sig endda se ind imellem. Så da vi startede ved Husby kirke kl 9.00 var det fint vejr og fuglene sang så det var en fryd. 14 forventningsfulde seniorer var mødt op, en  sågar helt fra Frederikshavn. Efter velkomst og en lille introduktion til turen og pomeransfuglen startede vi mod Pallisbjerg Enge hvor der endnu ikke i år var set pomeranser.

Læs mere...