DOF-Vestjylland er blevet større!

Indbydelse
I forbindelse med de nye vedtægter, som er blevet vedtaget, er der sket forskellige strukturelle ændringer i lokalafdelingerne. For DOF-Vestjylland's vedkommende har det betydet, at vi fra august måned har fået 15 nye medlemmer. I forbindelse med de nye vedtægter, som er blevet vedtaget, er der sket forskellige strukturelle ændringer i lokalafdelingerne. For DOF-Vestjylland's vedkommende har det betydet, at vi fra august måned har fået 15 nye medlemmer. Dette skyldes fortrinsvis, at Nørre Snede kommune fusionerede og blev en del af Ikast-Brande kommune. I den forbindelse har DOF-Vestjylland indbudt de nye medlemmer til en fugletur, hvor vi vil fortælle dem om deres nye lokalafdeling.

Turen vil blive afholdt ved Rørbæk sø, hvor mødestedet er det lille skur ved ørreddammene, som ligger i den vestlige ende mellem Rørbæk sø og Nedersø - Søndag d. 21.10. kl. 9.00

De nye medlemmer har fået tilsendt en invitation, men alle Dof-Vestjyllands medlemmer er meget velkomne til at tilmelde sig turen, møde vore nye medlemmer, samt høre og se fuglene ved Rørbæk sø, som er en af de nye lokaliteter, der er kommet ind under vores lokalafdeling.

Af hensyn til rundstykker mv. vil vi meget gerne have en tilmelding, senest den 18.10.2007 til Lars Holm Hansen, tlf. 97 38 44 24 eller på E-mail: lhh@edb.dk hvor eventuelle spørgsmål også kan rettes til.

Bestyrelsen i DOF-Vestjylland er arrangør og Niels Peter Brøgger, Ikast og Jørgen Mahler Jensen, Ejstrupholm vil vise os områdets fugle.