Tårnenes dag 2019

På lørdag, altså d. 4. maj indbyder DOF-Vestjylland afholdes der igen "Tårnenes dag". Konkurrencen går ud på at se flest mulige fuglearter fra et fugletårn eller udsigtspunkt mellem kl. 5.00 og kl. 13.00 den pågældende dato. Geddal og Vest Stadil fjord deltager, så KOM og VÆR med her!

Konkurrence er landsdækkende og afholdes for 14. gang i Danmark, hvor vi de seneste fire år tillige har deltaget i en nordisk landskamp med deltagere fra Finland, Sverige.


Konkurrencen har nogle regler, men den vigtigste er den første, som siger at "Tårnenes dag" er en konkurrence, som har til formål at udbrede interessen for fugle og natur, samt give deltagerne og besøgende en spændende dag.

Sidste års landskamp

I 2018 deltog 21 tårne i den danske konkurrence, mens der var rekorddeltagelse i Finland og Sverige med henholdsvis 340 og 83 tårne, hvilket giver et samlet deltagerantal på 444 "tårne". Finland afholdt konkurrencen for 25. gang.

I Danmark var det fint vejr på konkurrencedagen i fjor og det resulterede i flere rekorder, hvor vinderen i Danmark – Verdens ende, Skagen satte artsrekord for Danmark med 109 fuglearter og ligeså var det også første gang at et hold i et rigtig "tårn" Gulstav mose, Fyn spottede et trecifret antal forskellige arter, nemlig nøjagtig 100. Foruden de 2 nævnte tårne fra Nordjylland og Fyn, satte Hyllekrog og Holløse bredning også lokalafdelingsrekord for henholdsvis Storstrøm og Nordsjælland, så alt i alt var det en rigtig fin konkurrence dag i 2018.


Konkurrencen i Vestjylland

Vestjylland har deltaget i konkurrencen alle år siden opstarten af konkurrencen i Danmark i 2006 og hvert år har vi haft mellem 1 og 4 tårne med.


Sidste år deltog 2 hold i "Tårnenes dag" i Vestjylland:


Geddal enge

Har været deltagere i "Tårnenes dag" i alt 13 gange og har også tilmeldt sig her i 2019.

Geddal enge er altid garant for en del fuglearter og antallet har igennem årene ligget mellem 65 og 81 hvilket man må sige er ganske flot.

Sidste år blev det til 76 arter her.


             


Vest Stadil fjord

"Tårnet", som her udgøres af Bjerg Thomsens hytte og arealet lige rundt omkring er med for 12. gang og også deltager i 2019

Hvis vejret er godt er der mange arter ved Vest Stadil fjord og 6 gange har vi været over 80 arter, med rekord på 95 i 2017. Sidste år blev det til 83 arter.


KOM OG VÆR MED !


DOF-Vestjylland betaler forplejningen i "tårnene" på konkurrencedagen til tårne i vores område. Vi arrangerer ligeledes en ringegruppe mellem de lokale tårne og alle som har lyst at hjælpe er meget velkommen til at komme de respektive steder og hjælpe til eller besøge os og se hvordan konkurrencen forløber.


Læs mere på Tårnenes dag facebook