Mårhund – uønsket invasiv art

DOF-Vestjylland blev i efteråret indbudt til et møde med fællesrådet for jægerne i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor de gerne vil have DOF-Vestjylland til at hjælpe med Mårhunde problemet såvel økonomisk, som udførelse af arbejde/registrering, kameraovervågning mv. og det er dette denne artikel handler om – Hvordan kan vi hjælpe og hvad skal vi gøre?

………….. men først lidt om Mårhunden – dens biologi og baggrund og hvorfor den er uønsket!


Mårhund
Længden på en mårhund er 50 – 80 cm uden hale og vejer op til 10 kg. Skulderhøjden er ca. 20 centimeter og pelsfarven er grålig og sort, iblandet rødlige og gullige nuancer. Mårhunden har en sort ansigtsmaske og en busket hale.


             


Føde

Mårhund er nærmest altædende og føden består af bl.a. insekter, planter/frugt, krebs, fisk, padder, små pattedyr, fugle, fugleæg, ådsler mm.


Levevis

Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og findes i mange forskellige naturtyper, men foretrækker fugtige områder: rørskov, nær søer og åer mm. Mårhund er en god svømmer.
Arten er monogam og lever sammen parvis, hvor de i fællesskab opfostrer hvalpene. Hvalpene fødes i en hule, som måske er overtaget fra en Grævling.


Parringssæsonen er fra februar til april og efter en drægtighedsperiode på ca. 9 uger fødes ungerne og antallet kan variere fra 6 og helt op til 19. Gennemsnittet i Danmark er 11 hvalpe. Efter 3 – 4 uger i hulen begynder hvalpene at komme ud. Når hvalpene er 4 måneder, kan de klare sig selv.

Mårhunden er nataktive og fouragerer fra kl. 20.00 aften til kl. 4.00 om morgenen.


Udbredelse:


Mårhundens normale udbredelsesområde er i Østasien, nærmere bestemt lande som Kina, Japan, og Rusland.
I årene fra 1928 – 1955 blev der i det vestlige Sovjet udsat over 9.000 mårhunde for at berige pelsdyrfaunaen. Arten har efterfølgende spredt sig i Europa med store bestande i bl.a. Tyskland, Baltikum og ikke mindst Finland.
Den første Mårhund i Danmark blev registreret i 1980 og i perioden 1995 til 2003 blev der registreret 25 mårhunde. I slutningen af 00erne blev et stigende antal dyr registreret i den vestlige del af Jylland og der blev lavet en indsatsplan for at få det invasive dyr udryddet, men det lykkedes ikke og i de seneste år er bestanden vokset ganske betragtelig og antallet er nu flere tusinde dyr.
Det er sandsynligt, at den danske bestand hovedsaligt stammer fra farmdyr, som er undsluppet eller udsat, samt indvandrede dyr fra Tyskland.


Hvorfor er mårhunden et problem ?


Problemet med mårhunde er, at det er en invasiv art, dvs. at den ikke har naturlige fjender til at holde bestanden i ave. Invasive arter passer sjældent ind i et naturligt kredsløb og derfor ødelægger de balancen og det er noget skidt! Mårhunden får mange unger og det indikerer, at der i oprindelsesområdet i det østlige Asien er adskillige fjender i form af større rovdyr, som lukrerer på arten, men når de så ikke er her, så giver det problemer, når arten er altædende og er kløgtig og spiser alt.


Undertegnede deltog i den nationale følgegruppe mod mårhund for cirka 10 år siden og på et møde i 2009 på Kalø var der besøg af en tilsvarende gruppe fra Sverige og her mente en af deltagerne, at "Østatiatisk vandræv" ville være et mere betegnende navn for arten, idet den er altædende som ræven, men endnu mere amfibieagtigt end denne.
Specielt padder og de jordrugende fugle i vådområder og på småøer, det være sig gæs, ænder, vadefugle m.fl. har ikke nogen chance, hvis deres rede først er opdaget.

• Mårhund har en meget høj ynglesucces
• Suveræn evne til at overleve
• Diskret når den færdes og "usynlig" i terrænet
• Ekstrem årvågen
• God svømmer
• Meget lidt sky overfor mennesker


I en svensk undersøgelse nævnes et eksempel på, hvad blot en mårhund kan forårsage:
En ø i den botniske bugt fik besøg af en mårhund. Efter 9 dages ophold på øen var 25 af 28 reder præderet, mens på en tilsvarende ø med de normale prædatorer (- mårhund) blev kun 3 af 38 reder præderet.


Bekæmpelse og udvikling i Danmark


I 2008/2009 blev der set flere og flere mårhunde i Vest- og Sydvestjylland og der var nu flere fund af trafikdræbte dyr. Dette gav anledning til at punktet blev rejst i Grønt råd i Ringkøbing-Skjern kommune og efterfølgende blev et lokalt samarbejde indledt mellem Jægerne, DN og DOF.
I marts 2009 afholdt ovenstående foreninger, samt Skov og Naturstyrelsen et informationsmøde i Vestjylland om invasive arter og især om Mårhund. Der kom ikke mindre end 250 interesserede til mødet.
Efterfølgende blev der udarbejdet og indsendt et forslag til Naturstyrelsen fra foreningerne i fællesskab med opfordring til en national indsatsplan omkring Mårhundeudfordringen.


Indsatsplanen blev udarbejdet af Skov og Naturstyrelsen og man håbede på at kunne udrydde mårhunden inden 2015, bl.a. ved hjælp af fældefangst og såkaldte Judas dyr. Men selvom der var OK succes lykkedes det ikke at nå målet om at udrydde arten i Danmark. 

       

I Danmarks Jægerforbunds Årsberetning for 2017 i mårhundeprojektet, ses ovenstående udvikling.


Frem til 2015, hvor der var stor fokus fra Naturstyrelsens side og måske også ekstra midler afsat, var bestanden tilsyneladende stabil eller i hvert fald holdt i ave. Men sådan forholder det sig ikke længere. En indikator på at bestanden i øjeblikket stiger ganske meget kan aflæses ved indberetninger af de trafikdræbte dyr, som er fordoblet fra 2014 til 2015 og igen tredoblet fra 2016 til 2017.
Den samme bekymrende udvikling ses også på totaltallet, som har nøjagtig samme tendens fra 2016 til 2017 og at tallet er steget skyldes især, at Dansk Jægerforbund er gået mere målrettet ind i arbejdet og har opfordret private jægere til at nedsætte grupper, som med ændrede jagtmuligheder, vildtkamera og andet har gjort en rigtig flot indsats for at fjerne så mange mårhunde så muligt fra den jyske natur, men desværre siger det jo også noget om, at bestanden er vokset ganske betragteligt de seneste år og det går mere og mere ud over den øvrige danske fauna.


I samme årsberetning er udarbejdet et skema hvori det ses, hvor mårhundene antalsmæssigt er nedlagt på kommuneniveau i 2017. Dette skema viser at der er reguleret mårhunde i 38 kommuner i Jylland og top fem for nedlagte dyr er:

Tønder kommune: 182
Ringkøbing-Skjern kommune: 129
Varde kommune: 119
Hedensted kommune: 107
Vejen + Skive kommuner: 68

Listen toppes således af kommunerne i det vestjyske, men en interessant betragtning er det, at der er reguleret 107 dyr i Hedensted kommune, men ser man på nabokommunen Horsens er tallet her kun 5. Årsagen er sandsynligvis, at der har været en gruppe jægere i Hedenstedområdet, som har været meget målrettet i bekæmpelsen af mårhund. Men det viser også, at problemet sandsynligvis er meget større end som så, idet der ikke er noget som tilsiger at Horsens området skulle være mere ugunstigt for Mårhund end det er i Hedenstedområdet.



Bestand, tiltag og udsagn – lokalt i Vestjylland


• På en kendt vestjysk fuglelokalitet Værnengene/Tipperne er der i 2018 reguleret ca. 48 mårhunde.

• En gruppe jægere har i 2018 sat sig sammen og lavet en målrettet indsats omkring Stadil og Vest Stadil fjord, hvor der er etableret 15 foderpladser med tilhørende vildtkameraer, som gruppen efterser.

Denne indsats har resulteret i, at der i perioden fra 1.7. til 31.12.2018 er nedlagt ikke mindre end 127 Mårhunde i området.

• Ringkøbing-Skjern kommune har givet kr. 50.000 til mårhundebekæmpelse i kommunen og Jagtforeningerne kr. 70.000 og dette resulterede i, at det har været muligt at købe 50 kameraer til lokale jægere, som er gået ind i arbejdet.

• Tilskud til indkøb af kamera er en af de tiltag der hjælper, idet jægere totalt i Ringkøbing-Skjern kommune med den fælles og målrettede indsats sammenlagt har reguleret 320 mårhunde i anden halvår af 2018.

• På Harboøre tange har en lokal jæger ryddet hele tangen for mårhunde i foråret 2018, men i løbet af efterår/vinter er der igen kommet mårhunde i området.

• Danmarks Naturfredningsforening i Ringkøbing-Skjern kommune har taget initiativ til, at de vestjyske lokalafdelinger fremsender et forslag til deres hovedbestyrelse om, at de bør lægge pres på Miljøministeriet, således at der bliver afsat tilstrækkelige midler til, at de jægere, der vil gå ind i arbejdet, kan komme i gang uden at skulle investere flere tusinde kroner i kamera. I forslaget er der også lagt op til et samarbejde med DOF og Danmarks jæger forbund.



Hvordan kan DOF / Doffere hjælpe?


Hvis man møder en mårhund, er det vigtigt at informere om det og det kan gøres jvf. nedenstående instruktion:


                   


I Vestjylland er der en del jægere, som har grupperet sig for at gøre en indsats mod mårhund og hvis man bliver opmærksom på arten i sit nær område, kan man således også kontakte den lokale jagtforening og få at vide om der evt. er mårhundejægere lokalt.

At holde fokus på problemet er således temmelig vigtigt hvis man vil arten til livs og derved gøre det nemmere for den danske fauna og ikke mindst de jordrugende ynglefuglearter i fjord og vådområder.


Læs mere om Mårhund på Naturstyrelsens hjemmeside


Info og diagrammer i denne artikel fra:

Årsberetning for 2017 for mårhundprojektet – Danmarks jægerforbund
Naturstyrelsens hjemmeside


DOF-Vestjylland