Kom til Ørnens dag på søndag i Skjern enge

Søndag d. 24. februar mellem kl. 10.00 – 13.00 afholdes Ørnens dag i Skjern enge. Lokale ornitologer står i Hestholm tårnet mellem Skjern og Lønborg og har teleskoperne klar.

Arrangementet "Ørnens dag" er landsdækkende og i DOF-Vestjyllands område er der mulighed ved Skjern enge,

men også ved Filsø, står DOF-Sydvestjylland for et lignende arrangement + DOF-Østjylland afvikler Ørnens dag på Bølling sø´s østside.

På alle 3 lokaliteter er der fin mulighed for at se Havørne og som det ser ud netop nu viser vejrudsigten også ganske fornuftigt vejr og det er jo med til at forbedre chancen. Det milde vejr giver også mulighed for nogle af forårsbebuderne: en tidlig rørhøg, lærkesang, viber og her de allersidste dage er Skestorken også set i Skjern enge.


          


Havørnen er med sin størrelse en art, som vækker opmærksomhed og DOF har netop nu igen åbnet for Havørne-TV, hvor man fra et web-kamera kan følge livet i en Havørne rede på Lolland.


Mødested: Fugletårnet ved Hestholm Sø ved vejen mellem Skjern og Lønborg
Kontaktperson: Børge Vistisen, tlf. 3082 1719, E-mail  og Erik Mørk Nielsen, tlf. 26245879