Årets vestjyske fuglefoto 2019

DOF-Vestjylland inviterer lokalafdelingens medlemmer til en fotokonkurrence om Årets bedste fuglefoto 2019.

Vi gentager succesen. Mange af vore medlemmer tager mange gode fuglefotos. Disse vil vi gerne udbrede, så flere kan glædes over dem. Vi vil gøre dette gennem en fotokonkurrence, hvor medlemmerne efterfølgende kan være med til, at udvælge vinderne!

Kriterierne i konkurrencen er følgende:

• Hver deltager må fremsende op til 3 fotos
• Fotos til konkurrencen skal vise vilde fugle, som naturligt hører hjemme i Danmark. Det kan være både danske ynglefugle eller trækfugle, man kan se i Danmark.
• Alle fotos skal være taget i DOF-Vestjyllands område i 2019 (se også nedenfor)
• Der skal være fugle på fotografierne og meget gerne en kommentar eller titel tilknyttet.
• Fotos skal være taget med størst muligt hensyn til fuglene. Særligt skal man være ekstra hensynsfuld nær fuglenes ynglepladser. Ture & Møder-udvalget forbeholder sig ret til at afvise et indsendt foto, hvis optagelsen vurderes, at kunne have været til gene for fuglene.
• Til hvert fotos skal medsendes oplysning om tid og sted for optagelsen.
• Kun medlemmer af DOF-Vestjylland kan deltage.
• De deltagende fotografier vil blive lagt ud på hjemmesiden efterhånden, som de fremsendes.
• Ved deltagelse i konkurrencen giver du samtidigt DOF-Vestjylland ret til at bruge de indsendte fotos fremover i alle DOF-Vestjyllands medier, herunder sociale medier, samt eksterne medier, hvor det tjener fuglenes interesse. Fotografens navn vil normalt/altid fremgå ved brug af foto.


Konkurrencen løber i perioden 1. januar 2019 til 15. november 2019. Herefter skal lokalafdelingens medlemmer, i forbindelse med Årets Ornitologiske Aften i december, stemme om og dermed udvælge de 10 bedste fotos. Blandt disse 10 finalister skal findes de 3 bedste. Det afgøres ved afstemning i forbindelse med DOF-Vestjyllands generalforsamlingen i januar 2020.



Der er følgende præmier i form af gavekort til Naturbutikken:
1. præmie, 750.- kr.
2. præmie, 500.- kr.
3. præmie, 250.- kr.


Fotos skal være i jpg-format og i en passende høj opløsning - dog en filstørrelse på max. 5 Mb.


Fotos indsendes pr. mail til Poul Krag  senest den 15. november 2019.


Tur- og Mødeudvalget, DOF-Vestjylland,
Marianne Linnemann, Jens Ballegaard og Poul Krag


I årene fra 2009 - 2012 kørtes en tilsvarende Foto-konkurrence og de 4 vinder foto fra dengang kan ses herunder:

Øverste foto er taget af Jens Ballegaard og de 3 næste af Poul Henne Lund Pedersen, som faktisk vandt konkurrencen 3 år i træk Smile