Boganmeldelser - Venezuela og Ecuador

Bogens forside med Harpy ørnen. Lover godt. Bogen starten med, et landkort over øerne, ud for Venezuelas kyst og Nationalparkerne i landet. Derefter en habitats gennemgang af de forskellige områder der findes, godt illustreret med fotos fra områderne. Så en oversigt over de forskellige familier der findes af fuglene, det er altid til stor hjælp når man leder efter en fugl i bogen.

1.400 arter er der med i bogen, incl. de 45 endemiske arter og der er 248 farveplancer der med tilhørende tekst og udbredelseskort, er en stor hjælp. Teksterne er gode og informative, men pladsen i bogen giver ikke rum for lange tekster. Selve plancherne er rigtig gode, særligt plancherne med de mere vanskelige fugle, som Woodcreepers, Spinetailes og Hummingbirds, er fyldt godt ud med illustrationer.


Har aldrig været i Venezuela, men denne bog er rigtig god og er et must, hvis planerne for en fugletur peger i den retning.

Vagn Freundlich okt. 2018.


Birds of Venezuela.
Forfattere : David Ascanio, Gustavo Rodriguez og. Robin Restall.
Forlag: Helm Field Guides
ISBN : 978-1-4081-0535-1
592 sider
Pris ved Cdon.dk 375kr. og 268kr ved Amazon + fragt.



       

Forfatteren Andres Noboa arbejder som guide i en lodge i Ecuador samt Peru, Brasilien og Argentina, så han er en erfaren herre. Han har her lavet den første samlede guide til naturen i Ecuador.


Bogen starter med en gennemgang af landets udfordringer med, de to tektoniske plader der mødes midt i landet. Det betyder, at der er en øst og en vest side af landet, og de er langtfra ens. Så lidt om vejrets indflydelse og et kort over landets biologiske zoner. Så starter afsnittet med frøer, krybdyr og fuglene. Sidst i bogen kommer så dyrene, lige fra Næsebjørn til hvaler og delfiner. Bogens fugleafsnit er størst og omfatter 350 af de mest sete fugle. Bogen er en fotoguide og der er 400 billeder af høj kvalitet. Ud for hver art er der en tekst og et udbredelseskort, og ud fra dette kan man se om fuglen / dyret kun er på østsiden eller på beggesider af bjergene.


Alt i alt en meget brugervenlig bog, i lommeformat og dejligt med et samlet værk, der er handy. Hvor er der bare mange smukke fugle i Ecuador, er nok nødt til at tá dertil igen.


Vagn Freundlich


A Photographic Field Guide to Birds, Mamals, Reptiles, and Amphibians.
Forfatter: Andres Vasquez Noboa.
Photographic by Pablo Cervantes Daza.
Forlag: Princeton
ISBN 978-0-691-16136-5
Pris 175kr ved Amazon.com
Sideantal : 286.