Ringkøbing K - Årsrapport 2017

Da Realdania og Ringkøbing-Skjern kommune købte arealerne, som nu hedder "Ringkøbing K" var vi nogle doffere, som synes det kunne være interessant, at se hvad der ville ske med fuglene, når de tidligere landbrugsarealer i en periode skulle konvertere til naturarealer og så efterfølgende bebygges over en længere årrække og derfor opstartedes en tællegruppe "Ringkøbing K gruppen" i slutningen af 2015 og


gruppen har således talt godt 3 år nu.

Sidste forår blev den første årsrapport udgivet, som omhandlede de første 10 tællinger i 2015 og 2016 og nu kommer så langt om længe rapporten for 2017 på 14 sider, som fortæller om hvordan området udvikler sig set med vores "kikkert" på 9 tællinger i 2017.


                                Hele rapporten kan læses her



Herunder nogle få udpluk fra årsrapporten:

  • I 2017 blev der på en telefonpæl opsat en Tårnfalke redekasse, som DOF-Vestjylland forærede til Ringkøbing K og den blev straks taget i brug at Tårnfalkene og blev derved den første beboede bolig i i Ringkøbing K. 3 måske 4 unger kom på vingerne.
  • 75 forskellige fuglearter er blevet registreret på årets tællinger, hvilket er 2 mindre end i 2016.
  • Årets tællinger gav 9 nye fuglearter for lokaliteten og ialt er der pr. 31.12.2017 iagttaget 101 forskellige arter i Ringkøbing.
  • Både Lille lappedykker og Lille Præstekrave er konstateret, som sikre ynglefugle i området.

            
    
Stillits ses ofte i Ringkøbing K                                                                                                                                 Foto: Lene Ørskov



Ringkøbing K gruppen består af 8 personer: Hanne Albertsen, Jonna Odgaard, Lene Ørskov, Nancy og Bjørn Møller, Karen Berthelsen, Børge Vistisen og Lars Holm Hansen.



God fornøjelse med rapporten.