Sortterne projekt – Vestjylland

Sortternene er en sjælden fugl i Danmark, som er gået rigtig meget tilbage fra 700 par i 1950´erne til 400 par i 60´erne, 200 par i 70´erne til ca. 100 par omkring 1990, men herefter en vis stabilisering og den samlede danske bestand har i perioden fra 1996 og frem til i dag ligget i intervallet mellem 30-35 par (2000) – 81-90 par (1996).


Der er kun 3 delbestande tilbage i Danmark, hvor den største findes på grænsen mellem Danmark og Tyskland, hvor Hasberger sø, som gennemskæres af selve grænsen, er kernelokaliteten, endvidere yngler den i Vejlerne i Thy og så Vest Stadil fjord - Husby/Nørresø i det vestjyske.


Ynglebestanden ved Husby sø /Vest Stadil fjord er den mindste af delbestandene i Danmark. Sortternerne har siden genoprettelsen af Vest Stadil fjord i 1999 vekslet mellem de 2 områder. I statens NOVANA-program er lokaliteterne besøgt og optalt siden 2004 af Naturstyrelsen i Ringkøbing (nu Miljøstyrelsen). I perioden 2004-2017 har arten ynglet hvert år bort set fra 2016 ved Vest Stadil Fjord, mens arten har ynglet i 7 af årene ved Husby sø. Desværre har der ikke været en grundig undersøgelse af ynglesucces mm.


Bestanden har holdt sig på et lavt niveau i snart en del år i det vestjyske, på trods af at fourageringsområdet med naturgenopretningen af Vest Stadil fjord er øget ganske betragteligt i forhold til tidligere. Der er sikkert flere årsager, men den vigtigste er sandsynligvis lav ynglesucces, da parrene etablerer sig med reder hvert år, men der ses ikke mange 1K fugle, da rederne antagelig præderes på forskellig vis, eksempelvis af ræve, mårhund, krage, rørhøg og sandsynligvis også odder. Sortterne vil gerne yngle i nærheden af hættemåge-kolonier, idet en sådan er meget beskyttende over for andre fuglearter, når de hver gang en "fjende" nærmer sig letter og meget konsekvent mopper angriberen, som derfor ofte fortrækker, men hættemågen er desværre gået meget tilbage og der er ikke så mange par på de 2 lokaliteter, som tidligere.


Lokalitet – Vest Stadil fjord


Sortternerne ynglede før afvandingen i 1955 ved Vest Stadil fjord, men rykkede tilbage til sit gamle område i sluthalvfemserne, da området blev naturgenoprettet og siden har den næsten hvert år ynglet på lokaliteten.


           
                Jesper Tofft ankommer med en bilfuld Sortterne flåder og forklarer her, hvordan de med en snor skal fastgøres til en mursten


Novana har som nævnt hvert år foretaget en vurdering af antal par/fugle en eller to gange pr. sæson og desuden er der en del iagttagelser i DOF-basen, men der har ikke været foretaget mere målrettet overvågning af bestanden.


Vurderingen ud fra ovennævnte er, at ynglebestanden i perioden 2004 – 2017 har ligget mellem 0 (2012) og 7 par (2008+2016), mens ungeproduktionen har ligget mellem 0 (2009, 2012, 2015) og max. 5 unger pr. år (2011 + 2014).


Sortternens forekomst ved VSF har været ret stabilt og max. antal iagttagelser af fugle i yngletiden de enkelte år har ligget i intervallet mellem 8 (2006) og 18 (2007 + 2013), dog skal siges at i 2006 og 2010 blev der i august måned iagttaget henholdsvis 25 og 34 individer, men det er fugle fra andre lokaliteter, som har besøgt Vest Stadil fjord for at fouragere og tanke op.


Lokalitet – Husby sø/ Nørresø


Husby sø og Nørresø er to ret store vestjyske søer på tilsammen 282 hektar. som ligger op og ned af hinanden, idet der er knap 200 meter mellem dem og de forbindes af et vandløb og tillige går kommunegrænsen også mellem dem, hvor Husby sø ligger i Holstebro kommune og Nørresø i Ringkøbing-Skjern kommune.


            
                   Der udlægges redeflåder i Husby sø - foruden snor og mursten, som anker, har vi på flåden, som er fabrikeret af flamingo og kunstgræs                                                                                                               også lagt noget mudder, som Sortternerne kan starte deres rede på.


Da Vest Stadil fjord midt i 50´erne blev afvandet er det sandsynligvis bestanden herfra, som af nød måtte flytte lidt nord på og slå sig ned ved de to søer i stedet.


Bestanden har svinget over årene og har nok de fleste år i 80´erne og 90´erne ligget mellem 10 og 20 par, men efter naturgenopretningen hvor de rykkede ned i Vest Stadil fjord igen har de ikke ynglet ved søerne hvert år, men er dog registreret ynglende i 10 af årene i perioden 2000 – 2017, med op til 8 par (2001 + 2011).


Max. antal fugle registreret i dofbasen i perioden 2004 til 2017 er 12 fugle (2015)



Kan der gøres noget for at hjælpe? – Vi forsøger!


Naturstyrelsen Vestjylland og DOF-Vestjylland samarbejder om flere projekter, samt vi afholder et årligt dialogmøde med skovdistriktet, som varetager drift og tiltag på statens arealer i Vestjylland og her har vi ved flere lejligheder drøftet hvad der eventuelt kunne gøres for den sjældne og specialiserede Sortterne, som er en ansvarsart, kategoriseret som bilag 1 ifølge EU's fuglebeskyttelses direktiv, samt på den danske rødliste.


I 2017 blev vi kontaktet af Ravnhøj consult, som har arbejdet med arten ved grænsen, bl.a. med udlægning af redeflåder efter tysk / hollandsk forbillede for at hjælpe arten til at få en højere ynglesucces, hvilket er lykkedes i flere tilfælde Jvnf. DOFT nr. 4 - 2017 


                         


Vi kom lidt for sent i gang sidste år, men har her de seneste måneder arbejdet intenst på, at få et samarbejdsprojekt op at står og det er så glædeligvis lykkedes, idet Naturstyrelsen, Vestjylland, Holstebro og Ringkøbing/Skjern kommune, samt DOF-Vestjylland har strikket et projekt sammen, som blev rullet ud 17. april med udlægning af 20 rede flåder til Sortterne i henholdsvis Vest Stadil fjord og Husby sø, hvor tillige Ravnhøj consult ved Jesper Tofft hjalp til og instruerede os i udlægning og rigning af flåderne. 8 maj blev yderligere 14 rede flåder udlagt i den nordlige del af Vest Stadil fjord, samt ved Nørresø.


Sortterneprojektet skal køre i 3 år og er strikket sammen således at Naturstyrelsen har investeret i et antal flåder til Vest Stadil fjord, Husby sø ligger i Holstebro kommune og flåderne her, har de så stået for, mens dem i Nørresø, som ligger i Ringkøbing-Skjern kommune er deres andel. DOF-Vestjyllands ansvar er så at lægge rede flåderne ud om foråret og tage dem ind i august/september og samtidig gennemføre en standardiseret overvågning af rede flåderne, hvilket vil sige at vi skal holde øje med om de bliver brugt, tælle antal fugle og ellers holde øje med Sortternernes færden i projektområdet og ligeså informere offentligheden om projektet og resultaterne og eventuelt i projekt år 2 eller 3 arrangere en tur i området med fokus på Sortternen.


Vi er meget spændte på om udsætningen af rede flåderne kommer til at give resultater, om Sorternerne tager vel i mod vores intiativ og er derfor meget interesseret i at alle, som besøger området i årene 2018 – 2020, vil hjælpe med, at holde ekstra øje med Sortternernes færden og vi vil være meget glade for at iagttagelserne bliver registreret i DOF-basen, samt tillige en stor opfordring til at geo lokalisere iagttagelserne.


Sortternen er en af de arter, som er meget stationær i forhold til den lokalitet hvorpå de er født og vender tilbage dertil hvert eneste år, frem for at kigge efter nye lokaliteter og derfor er det særdeles vigtigt, at vi forsøger at bevare arten på de få lokaliteter, som der er tilbage, for forsvinder de først fra de sandsynligvis væk for stedse og kan vi med dette projekt få bare en lidt højere ynglesuccesrate, så vil det på sigt være givtigt og bestanden kan måske stige igen efter at have ligget på et lavt niveau i en årrække og heldigvis bliver Sortternerne forholdsvis gamle, så der er stadig håb :-)



Samarbejdspartnere i dette Sortterne projektet i Vestjylland:

Naturstyrelsen Vestjylland
Holstebro kommune
Ringkøbing- Skjern kommune
DOF- Vestjylland