Den gode, tåbelige løber og sangere i sommersol

Sol fra en skyfri himmel og 18-20 grader. Sommervejr var det, da Jens Ballegaard og Peder J. Pedersen bød velkommen til en seniortur mandag den 7. maj kl. 9 ved Husby Kirke. Dagens program stod først og fremmest på pomeransfugle. Da Jens har fået ry for dårligt vejr på de ture, han leder, skyndte han sig at bemærke, at det gode vejr sikkert var Peder J. Pedersens fortjeneste. Allerede mens vi var ved at samles, kom de første 10 arter på listen, blandt dem landsvale, bysvale, rødhals og spætmejse.

I alt 25 deltagere stod klar omkring turlederne, da Jens fortalte om pomeransfuglen, hvis videnskabelige navn Charadrius morinellus betyder: "den gode, tåbelige løber". Jens forklarede, at "tåbelig" i denne forbindelse betød, at pomeransfuglen er usædvanlig tillidsfuld. Det fik vi sandelig bevis for til sidst på turen.


I 15 biler gik det først mod Pallisbjerg Enge, hvor Jens kender næsten hver eneste mark og ved, hvilke pløjemarker, der byder på de forhold, som pomeransfugle vil have. Først stoppede vi ét sted og afsøgte marker. Dernæst lidt længere fremme. Begge gange til lydspor af sanglærker og skrigende viber. Men vi så ingen pomeransfugle. Jens var lige ved at blive nervøs – ansvaret overfor den "pomeransløse" deltager fra Frederikshavn hvilede tungt på hans skuldre – men tredje stop var lykkens stop. En fin, lille flok på først seks og senere talte vi dem til 12 pomeransfugle pilede rundt i den fjerne ende af en pløjemark i selskab med en gul vipstjert, som flere også var fornøjede over at få på listen. Lyset var perfekt og de smukke pomeransfugle blev behørigt beundret og kommenteret. Frederikshavneren var lykkelig, og Jens kunne ånde lettet op med en bemærkning om, at han da heldigvis nu havde "leveret" for rødvinen. Efter en stund så vi også en lille flok på 14 pomeransfugle i luften.


             


Efter ca. en time i Pallisbjerg Enge kørte vi til Vest Stadil Fjord, hvor vi skulle have kaffe. Men først skulle land og luft lige afsøges. Mest markant i landskabet og lydbilledet var et par tusinde bramgæs, både i "Gåsebugten" og i luften, desuden en del grågæs, stenpikker, rørspurv, skægmejse og dværgterne. Og såmænd også en havørn, der sad stor og tung mellem græssende køer og ikke rørte sig ud af stedet, mens vi var der.


Efter kaffen gik vi en tur langs læhegnet. Her fik vi en hel stribe sangere og et fuglestemmekursus: Engpiber, tornsanger, gransanger, gulspurv, skovpiber, rødstjert, gærdesmutte, gærdesanger, løvsanger, sivsanger og tornirisk og dertil for enden af hegnet ved rørskoven rørdrum, gøg, pibeand og knarand.


Sidste stop på turen var på Stadilø for at kigge efter flere pomeransfugle. Jens vidste præcist, hvilken mark, de plejer at stå på. Da vi nærmede os, udstødte han skuffet suk, for en stor, rød traktor kørte og pløjede netop den mark. Fuglene var uden tvivl fløjet. Nærmest på trods stoppede han alligevel og kastede kikkerten på marken. Og minsandten om ikke der lå en flok pomeransfugle og sov midt på marken, fuldstændig ligeglade med traktoren. Vi kunne se, at når traktoren vendte og kørte tilbage, ville den køre lige imod pomeransfuglene. Med tilbageholdte åndedræt fulgte vi, hvordan den kom nærmere og nærmere. De "gode, tåbelige løbere" blev bare liggende! Først da traktoren var et par meter fra dem, rejste de sig nærmest dovent, absolut ikke forskrækkede eller i panik, og gik i luften. Men kun for at lægge sig et par meter længere inde på marken. De var også fuldstændig ligeglade med, at der holdt 15 biler og stod 25 mennesker og kiggede på dem, snakkede og pegede. Pomeransfuglen har i sandhed fået sit videnskabelige navn med rette. Om end man kan synes, at oversættelsen til "tåbelig" burde skiftes ud med "tillidsfuld" som er lidt mere flatterende til en så smuk fugl.


           
                       Foto: Poul Hardy Pedersen

I alt 58 arter blev det til på turens fire timer. Og 25 meget fornøjede deltagere. Alt levede op til forventningerne. Og mere til.


Jonna Odgaard