Bustur til Vejlerne lørdag 26. maj 2018.

Den traditionsrige bustur for DOF-Vestjyllands medlemmer går i år til Vejlerne. Det er et område, der er kendt af de fleste, men området tåler sagtens et nyt besøg. Vi håber meget på en lokal guide, så vi får de gode fortællinger om området, der ejes af Aage V. Jensens Fonde. Det nærmere program for turen rundt i Vejlerne aftales i samarbejde med lokalguiden. Hvis tiden tillader det, besøger vi også Bulbjerg.


Turen starter og slutter i Ringkøbing med flg. opsamlingsmuligheder:

06.00: Afgang fra Museumspladsen (P-pladsen) i Ringkøbing.
06.25: Opsamling ved "Brejning Kro" krydset.
07.00: Opsamling ved P-pladsen ved Vandkraftsøen i Holstebro – lige ved TV MidtVest
07.30: Opsamling P-pladsen ved Vinderup Brugs

På hjemturen stopper vi ved Vinderup Brugs ca 16.30, og med stop de ovennævnte steder er vi i Ringkøbing ca 18.00.
Vi regner med max 45 deltagere. Ved tilmelding oplyser man navn(e) og opsamlingssted. Man får hurtigst muligt besked om deltagelse. Pris er 100,- kr pr person, som betales på turen. Lokalafdelingen giver en basse og en lille skarp. Man medbringer selv kaffe og madpakke. Øl og vand kan medbringes eller købes i bussen.

Tilmelding til Jens kun på  mail

Sidste frist for tilmelding er søndag 6. maj.



Udvalget
v Marianne, Poul og Jens