DOFs naturpolitik

Indhold

Vores natursyn

Vores sigtelinier


Vores natursyn

Fugle er liv og glæde. Deres talrighed, livlighed, skønhed og sang gør dem til den del af naturen, der tiltrækker sig mest opmærksomhed. Alle mennesker kender i det mindste nogle af de almindeligste fuglearter, og deres sang og synlige tilstedeværelse overalt betyder på forskellig måde noget for os alle.

DOF's målsætning er at sikre en så rig fuglefauna, som et stort naturindhold i landskabet betinger. Dette betyder, at vores primære mål er at sikre en høj kvalitet og en så stor variation af biotoper, som de naturmæssige og samfundsmæssige betingelser muliggør i Danmark såvel som i resten af verden.

Naturindholdet i landskabet er alt det vilde, uforudsigelige og ukontrollerbare, alt det der karakteriseres ved mangfoldighed (diversitet), dynamik og oprindelighed (autenticitet). Hertil kommer ønsket om at sikre befolkningen muligheden for at opleve en uforstyrret og naturlig fauna.

Mangfoldighed

Et stort naturindhold er målsætningen for såvel de relativt uberørte (f.eks. havet og kysterne) som for de menneskeskabte (f.eks. landbrugslandet og byerne) landskabstyper. Et stort naturindhold kan netop måles på mangfoldigheden og mængden af fugle. F.eks. er et økologisk drevet landbrug således at foretrække frem for et konventionelt, idet der er væsentligt flere fugle på økologiske landbrug.

Men mængde og mangfoldighed gør det ikke alene. Kvaliteten skal også være i orden. Det er således ikke eftertragtelsesværdigt at søer, fjorde og havet overgødes, selv om det kan medføre forøgede bestande af mange fuglearter.

På trods af deres menneskeskabte karakter, går DOF ind for bevarelse og pleje af halvkulturer som heder samt fersk- og strandenge af hensyn til det store bidrag til den nationale biodiversitet, disse biotoper indeholder. De er nationale klenodier på linje med andre bevaringsværdige historiske forekomster.

Dynamik

Det er af afgørende betydning, at biotoperne fungerer så naturligt som muligt. Dette gælder igen både de relativt uberørte og de menneskeskabte biotoper: En kyst med frie kystudligningsprocesser er at foretrække frem for diger og høfder, og en selvsået bevoksning er at foretrække frem for en plantet. Vi må have tålmodighed og give naturen tid til at vise sine kræfter og sin dynamik. I visse tilfælde kan det betyde, at vi må vente i mange år, før en naturlig balance har indfundet sig.

Vi må lære at leve med, at Skader og Krager tager andre fugles æg og unger, at ræve og andre rovdyr er en naturlig del af Danmarks fauna, at skarverne ødelægger træerne de få steder, hvor de yngler, og at vandet nogen gange stiger, så fuglereder bliver oversvømmet.

 

Oprindelighed

Dernæst er det vigtigt, at biotoperne og naturindholdet er så oprindeligt som muligt. Det betyder, at en skov med hjemmehørende træarter er at foretrække frem for indførte arter og provinienser, og at oprindelige danske Gråænder, Storke og Urfugle (så længe det varede) er at foretrække frem for udsatte.

Dette gælder ikke mindst i forbindelse med naturgenopretning, hvad enten det drejer sig om genopretning af biotoper eller fugle- og dyrebestande: Jo mindre manipulation, jo bedre. Det indebærer, at det principielt er bedre at tilbageføre en inddiget, lavvandet fjord til sin oprindelige tilstand, end blot at hæve vandstanden inden for diget (selv om det måske ville give flere fugle!), at hvis man alligevel bevarer diget, så er det bedre at etablere en simpel udløbssluse end at etablere en motorpumpe til at holde en eller anden forudbestemt vandstand, og at det er bedre at lokke Storke til igen at yngle i Danmark ved at genoprette drænede og tørlagte vådområder end at udsætte opdrættede fugle.

Og frem for alt er det vigtigere at bevare og pleje vores eksisterende naturområder, end at genoprette nye, såfremt der foreligger et valg.

Fugle kan flyve, og de fleste arter kan selv genindvandre, hvis livsgrundlaget er i orden. DOF lægger så stor vægt på det autentiske, at vi er imod manipulationer med individer og bestande af fugle, så længe det ikke drejer sig om arter og bestande, der er truede på globalt niveau.

De samme principper gælder ved faunaforvaltning. Kritisk høj prædation f.eks. på engfuglenes æg og unger af ræve og kragefugle skal hellere begrænses ved reduktion af skjule- og ynglemulighederne for prædatorerne end ved beskydning af disse. Noget tilsvarende gælder for konflikter mellem fugle og erhvervsinteresser. De problemer, der reelt er med Skarver, der fisker i bundgarnenes åbne fanggårde, bør løses ved afværgeforanstaltninger ved bundgarnene, og ikke ved generel bekæmpelse af den danske Skarvbestand.

Oplevelsesmuligheder

For DOF er en rig og uforstyrret fuglefauna en vigtig del af den livskvalitet, som naturen giver mulighed for. Vi har det som et vigtigt mål at formidle glæde og interesse for naturen og den vilde flora og fauna, også for derigennem at sikre forståelse for og støtte til det naturbevarende arbejde. Det er således DOF's målsætning, at fuglene skal have lov til i så vid udstrækning som muligt at trives på deres egne betingelser, og at de ikke påføres unaturlig skyhed. Derfor må ikke mindst den rekreative udnyttelse af landskabet, floraen og faunaen foregå under stor hensyntagen til naturinteresserne. Uden en sådan hensyntagen vil de rekreative kvaliteter blive forringede.

Specielt jagt, som er en vigtig del af tilværelsen for en stor befolkningsgruppe, er i konflikt med disse interesser, idet denne aktivitet er specielt forstyrrende og tillige påfører de jagede bestande stærkt øget skyhed. Ingen her i landet er afhængige af at kunne 'høste' af fuglebestandene for at få brød på bordet. På denne baggrund er det DOF's politik, at fuglefaunaen i vores del af verden primært skal forvaltes ud fra et ønske om at kunne opleve en rig og uforstyrret fuglefauna, mens der i andre dele af verden i højere grad må tages hensyn til befolkningernes behov for at kunne udnytte faunaen. Den 'høst', som accepteres i såvel de rige lande som udviklingslandene, skal selvfølgelig foregå på et bæredygtigt grundlag, og der bør sikres høje etiske normer.


Vores sigtelinier

Natur

  • Fuglenes levesteder

    • Målrettet naturpleje af vigtige fugleområder, samt sikring af en naturvenlig drift af alle offentligt ejede arealer.
    • Der bør gennemføres en naturkvalitetsplanlægning i forbindelse med revision af regionplanerne, som påpeget af Wilhjelmudvalget.
    • Sikring af vådområders naturlige vandstandsniveau og -variation.
    • Biologisk kvalitetsmålsætning og overvågning af vigtige naturområder.
    • Ved naturpleje og naturgenopretning bør der i højere grad opstilles præcise mål for truede arter, og effekten bør overvåges.
    • Det bør sikres, at marginaljordsstrategiens målsætning om at genskabe ca. 20.000 ha lavvandede vådområder inden 2006 gennemføres. Ligeledes bør Wilhjelmudvalgets langsigtede målsætning om naturgenopretning af 100.000 ha vandløbsnære enge m.v. gennemføres.
    • Udpegning af resterende fugleområder af international betydning (IBAs) som EF-fuglebeskyttelsesområder1), jf. nyeste oversigt over IBAs i Danmark, samt bedre arrondering af flere af de eksisterende EF-fuglebeskyttelsesområder 2).

      1) Ydre Vadehav - Tyske Bugt (IBA 123), Skagerrak (inkl. Bulbjerg) (IBA 121), Vestlige Kattegat (IBA 119), Rønne Banke (IBA 120), Rødsand - Femer Bælt (IBA 83), Skjern Ådal (IBA 115), Gjorslev Møllesø )IBA 113), Hjelm (IBA 112), Sjørring Sø (IBA 114), Bolle og Try Enge (IBA 116), Store Vildmose - Ryå og Stavad Enge (IBA 117).

    • 2) Odense Fjord (østlige del), Ringkøbing Fjord (nordlige del), Det Sydfynske Øhav (nordlig del omkring Svelmø), Vadehavet-landarealer (bl.a. engene ved Ho Bugt), Nissum Fjord (Husby Sø og Nørresø).

    • Opdatering af udpegningsgrundlaget for eksisterende EF- Fuglebeskyttelsesom-råder.
    • Etablering af seks nationale naturområder som påpeget af Wihjelmudvalget.
    • Forvaltningsplan for naturinteresserne i danske farvande.
    • Øget indsats mod olieforureningen i vores farvande gennem bedre overvågning, retsforfølgning af forurenere og lodspligt.
    • Nedbringelse af forureningen med næringsstoffer.
    • Kabellægning af luftledninger i vigtige fugle- og naturområder.
    • Undgå placering af vindmøller og andre forstyrrende anlæg i og ved vigtige fugleområder.
    • Adgangsregulering på flere ubeboede øer og holme i fuglenes yngletid (1/4 - 15/7, evt. 1/3 - 31/7). Lignende ordninger kan indføres på "landfaste" kystarealer.
    • Regulering af flyvning i lav højde (minimum 1.500 fod) over EF-fuglebeskyttelsesområder.
  • Fuglearter

    • Etablering af en effektiv overvågning af og forvaltningsplaner for Danmarks truede og sjældne ynglefugle (bl.a. de rød- og gullistede arter).
    • Etablering af en effektiv overvågning af trækfuglearter, der er udpeget som nationale ansvarsarter (gullistet).
    • Stop for handel med levende fugle fanget i naturen, medmindre det er dokumenteret, at handelen medvirker til bevarelsen af de vilde bestande.
    • Stop for udsætninger af fugle (gråand, agerhøne og fasan).
    • Invasive arter (ikke hjemmehørende arter fra udsætninger i udlandet) bør reguleres, især hvis de truer bestande af oprindelige arter.

Landbrug

  • Omlægning af landbrugsstøtten, så den i højere grad tilgodeser et mere økologisk landbrug, bl.a. gennem udnyttelse af de nationale frihedsgrader, som EU støtteordninger rummer.
  • Mere økologisk drift. Alle offentligt ejede landbrugsarealer bør drives økologisk.
  • Forøgelse af naturindholdet i landbrugslandet, især gennem generel ekstensivering af landbrugsproduktionen (fx braklægning, mindre sprøjtning og mindre gødskning). Pesticid-handlingsplanen og handlingsplan for et bæredygtigt landbrug skal efterleves, og der skal udvikles landdistriksprogrammer, der sikrer et højt naturindhold.
  • Udlægning af minimum 6 meter brede udyrkede bræmmer på begge sider af vandløb og andre beskyttede vådområder, således som det er foreslået i marginaljordsstrategien, evt. understøttet ved tilskudsordninger til udtagning.
  • Forbedring af fuglenes levevilkår langs læhegn og skovbryn ved udlægning af sprøjtefrie bræmmer langs disse.
  • Begrænsning af udledningen af skadelige kvælstofforbindelser således at de kritiske tåleværdier ikke overskrides på halvnaturområder (enge, strandenge, kær, højmoser, heder og overdrev) jf. Wihjelmudvalgets anbefalinger.
  • Ekstensiv drift af vedvarende græsarealer (enge, overdrev etc.) skal begunstiges, bl.a. gennem øget tilskyndelse til brug af ekstensiveringstilskud.
  • Bedre forvaltning af småbiotoper i agerlandet.
  • Vandmiljøplan II bør ændres, så naturhensyn får en mere fremtrædende plads i planens formål.

Skovbrug

  • Generel ekstensivering af skov- og plantageproduktionen. Statsskovbruget bør gå foran som et godt eksempel.
  • Sikring af genetisk naturskov, som er de sidste rester af oprindelig dansk skov.
  • Udlæg af 10% af det til enhver tid værende skovareal til urørt skov og anden skov med særlig hensyn til den biologiske mangfoldighed (fx græsningsskov). Mindst en fjerdedel bør være større sammenhængende områder på hver mindst 500-1000 ha. fordelt geografisk jævnt i landet.
  • Udlægning af al offentligt ejet naturskov som urørt naturskov eller som naturskov med gamle driftsformer.
  • Al dræning af offentligt ejet naturskov bør stoppes, hvilket vil sige at eksisterende dræn skal tilstoppes og grøfter tilkastes.
  • Beskyttelse af alle private naturskovsarealer større end 2500 m2 (p.t. ca. 35.000 ha).
  • Hjemstavns-træbinding på alle skovarealer med hjemmehørende træarter, således at disse arealer ikke kan tilsås/tilplantes med ikke-hjemmehørende arter.
  • Bedre beskyttelse af eksisterende gamle træer (fx bøge og ege over 250 år), samt krav om at et antal træer per ha. skal forblive på roden til død og henfald.

Fiskeri

  • Udlægning af egentlige havreservater, hvor fiskeri enten helt er forbudt, eller f.eks. hårdhændede fiskemetoder såsom bundtrawl er udelukket.
  • Ingen blåmuslingefiskeri i NATURA 2000 områder. Bæredygtigt blåmuslingefiskeri (bl.a. i Limfjorden), der tager hensyn til naturgrundlaget.
  • Intet fiskeri efter hjertemuslinger i Vadehavet.
  • Forbud mod havdambrug.
  • Udvikling af skarvsikre fiskeredskaber.
  • Reduktion af bifangst af fugle i fiskeredskaber bl.a. ved begrænsning af garnfiskeriet i/ved vigtige fugleområder (Saltholm, Hirsholmene, Ertholmene, Kilen, Mossø og andre EF-fuglebeskyttelsesområder).

Rekreativ udnyttelse af naturen

  • Forbedring af befolkningens muligheder for naturoplevelser, fx ved etablering af skjul, tårne og stier under hensyntagen til flora og fauna.
  • Øget opmærksomhed omkring den forstyrrende rekreative udnyttelse af naturen herunder f.eks. jagt, løse hunde, mountainbiking, sejlads og "grøn turisme". Der bør gennemføres undersøgelser af forstyrrelseseffekten såvel i som uden for de jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder.
  • Ingen fuglebestande skal holdes på et unaturligt lavt niveau på grund af jagt.
  • Jagt må ikke i væsentlig grad forringe oplevelsesmulighederne i naturen for den øvrige del af befolkningen.
  • Forbedrede vilkår for rastende vandfugle ved en række generelle begrænsninger i vandfuglejagten. Herunder udbygning og forbedring af fuglebeskyttelsen i de jagt- og forstyrrelsesfrie reservater. Desuden forbedring af fuglenes vilkår under fouragering langs kysten og befolkningens oplevelsesmuligheder ved forbud mod motorbådsjagt nærmere end 1 sømil fra kysten.
  • Jagtfredning af sårbare bestande og arter, der ikke anvendes til konsum (fx Stor Skallesluger, Toppet Skallesluger, Sædgås (Viborg og Nordjyllands amter)
  • Der bør vises stor tilbageholdenhed med regulering af fugle, der volder skade, og i alle tilfælde bør afværgeforanstaltninger forsøges først.
  • Jagt bør kun drives af folk, der løbende dokumenterer færdighed i træfsikkerhed, afstandsbedømmelse og artskendskab. Dette kan gøres ved tvungen jagtprøve hvert 10. år for alle med jagttegn samt overvågning af, at der maksimalt anskydes 1 fugl, hver gang 10 nedlægges.

Information og kontrol

  • Øget information om gældende regler på natur- og miljøområdet samt bedre kontrol med overholdelsen af disse.
  • Oprettelse af natur-/miljøpoliti under rigspolitiet med særlig ekspertise i komplicerede sager på natur- og miljøområdet.
  • Højere strafniveau for lovovertrædelser på natur- og miljøområdet.
  • Øget information og debat om natursyn og naturforståelse.
  • DOF sikres plads i amternes grønne råd samt i statsskovdistrikternes brugerråd.
  • Oprettelse af lokale netværk mellem DOF og andre faglige biologiske foreninger.