Om DOF Vestjylland

Lokalafdelingen DOF Vestjylland hører under Dansk Ornitologisk Forening. Som i alle DOFs øvrige 12 lokalafdelinger afholdes en årlig generalforsamling, hvor alle medlemmer har stemmeret. Alt arbejdet her sker på frivillig, ulønnet basis.

DOFs lokalafdelinger står for dels fugle- og naturbeskyttelse, dels en lang række medlemsaktiviteter for medlemmer i alle aldre. Lokalafdelingernes gratis fugleture er ofte stedet, hvor man får god kontakt med andre fuglekiggere. De erfarne turledere deler gerne ud af deres viden om naturen, fuglene og hvordan man kender de mange arter fra hinanden.

I vinterhalvåret afholder lokalafdelingerne både underholdende hyggemøder og instruktive foredrag og kurser om fuglene, naturen og foreningens arbejde. Mange lokalafdelinger tilbyder også lejre, ture og andre aktiviteter specielt for børn og unge.

DOF-Vestjyllands medier / kontakt til hjemmeside, lokalblad, nyhedsbrev mv. - se "Information".